
Martin Codax Pizarras de Otero Bierzo 2022
En historisk årgang i Bierzo! Selv i mindre år har denne ekstraordinært billige Mencia været pakket med så positivt vibrerende velsmag og energi, at hjemlige og internationale anmelderne har kvitteret med lovord, anbefalinger og flotte ratings.
Nu er kundefavoritten Pizarras de Otero klar i den suverænt flotte årgang 2022, der fra officielt hold er vurderet som perfekt med bedømmelsen ”Excelente.”
Sommelier-favoritten Mencia fra det nordvestlige Spanien er den perfekte spanske rødvinsdrue for fans af såvel Pinot Noir som andre rødvine i den friske koldklimastil.
Det gælder ikke mindst denne slubrende saftige pragtvin fra topregionen Bierzo. Ser du på prisen, er det ufatteligt, hvor store læskende kvaliteter og vibrerende et terroirpræg, Martin Codax er i stand til at levere. En idéel rødvin til tapas...
”Pizarra” er spansk for ”skifer” – og hentyder til Bierzo-regionens stenede, mineralrige jordbund.
Nyd den til hygge, lam, oksekød, lyst kød, tapas og pastaretter med tomatsauce. Servér ved 14-16°C.
Hvordan smager Martin Codax Pizarras de Otero Bierzo 2022?
Ved ophældningen elegant kirsebærrød med unge violette nuancer... Næsen er særdeles veloplagt med sitrende frisk charmefrugt og mineralitet. Op fra glasset vælter violer, skovjordbær, vilde hindbær, blommer og brombær med spændende undertoner af våd skifer og knust granit... I munden blød og pirrende frisk med et ganske uimodståeligt bærpræg og en harmonisk tanninstruktur. Præcis, frugtig finish. Pizarras gør det igen… En meget spændende spansk rødvin! Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Martin Codax Pizarras de Otero Bierzo 2022 passer godt til...
Om Bodegas Martin Codax
"Cooperative of the Year 2023" - Tim Atkin, Master of Wine
I Nordvestspanien ligger landets skjulte grønne perle, den smukke vinregion D.O. Rías Baixas. Netop her hører vinhuset Martin Codax til, som blev stiftet i 1986. Rías Baixas er kendt som landet med de tusind floder og som det ”Grønne Spanien” med de rullende bakker og frodige skove. Vineriet ligger i smukke Salnés Valley, som kun ligger en lille time væk fra selveste Santiago de Compostela-katedralen.
– Mon ikke englene synger, når de smager vinene fra Rías Baixas? Martin Codax, den kendte lokale trubadur som huset er opkaldt efter, sang i hvert fald om sin kærlighed til den Galiciske kyst og havet omkring.
Og netop havet er så vigtigt i Rías Baixas, hvor man har mange vinmarker tæt på havet. Vinmarkerne ligger lavt og aldrig mere end 300m over havets overflade. Det betyder et friskt, mineralsk og let saltet præg i vinene. Albariño, der er hovedruen i regionen, bærer små klaser med små druer, som fremmer en tidlig frugtmodning. Et fåtal af Martin Codax’ vine fadlagres på franske egetræsfade, men størstedelen er sprøde, friske og unge vine, der lagres på rustfrit stål. Regionen præges af et køligt atlantisk klima, hvor der kommer meget regn.
Hovedvinmageren er Luciano Amoedo, som er 9. generations vinmager. Han var med til at danne D.O. Rias Baixas tilbage i 1988, og er også medstifter af vineriet. Allerede fra starten fik vinene en varm modtagelse og påkaldte sig opmærksomhed både i hjemlandet Spanien og internationalt. Siden da er efterspørgslen kun steget i takt med den øgede anerkendelse, så der måtte gradvise udvidelser af markarealet til, og i dag råder huset over druer fra mere end 1400 bittesmå vinparceller, som dyrkes af 55 familier nær byen Cambados. Martin Codax er blevet et symbol på galicisk kultur, når den er bedst. Vinhuset holder stadig samme høje niveau – og samme fornuftige priser!
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Vægt
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage