
Martin Codax Cuatro Pasos Bierzo 2023
Mesterlig Mencia til småpenge… Bierzos absolutte best buy er endelig tilbage!
Verdens førende anmeldere og sommelierer er i kollektiv ekstase over Mencia-druen, der i hænderne på topnavne som Martin Codax leverer slubrende saftige rødvine med unik friskhed, urtepræg og mineralitet.
Med imponerende 95 point fra Decanters topprofessionelle panel af blindsmagere chokerede Cuatro Pasos for nogle år siden alt og alle, da rødvinens kvalitet og verdensklasserating gik imod enhver prislogik.
Nu kan fans glæde sig til at smage Cuatro Pasos i den flotte 2023-årgang, som i Bierzo-rådets officielle klassifikation er tildelt den bedste af fem mulige bedømmelser, ”Excelente”!
De 60 år gamle vinstokke i Mencia-mekkaet Bierzo yder så få og små druer, at høstudbyttet holdes nede på 40 hektoliter pr. hektar – mens frugtens kvalitet til gengæld er helt i top.
Læg dertil afrundingen på små 300 liters franske og amerikanske egefade – der fuldender smagsbilledet med luksuriøse strejf af vanilje og ristede kaffebønner.
Decanter panelets konklusion er aktuel og rammende som aldrig før: ”Absurd value, too.”
…..
En herlig ”allrounder” – til tapas, pasta, pizza, gris, fjerkræ og diverse oste. Servér ved 15-17°C
Hvordan smager Martin Codax Cuatro Pasos Bierzo 2023?
Cuatro Pasos 2023 præsenterer sig smuk kirsebærrød med et friskt lilla skær… I næsen venter en umådeligt indbydende koldklimavin med Mencia-klassiske aromaer af viol, vilde hindbær, Morello-kirsebær, mørke blommer, sort peber og friske krydderurter, der efter et par slyngture i glasset får selskab af lidt kaffebønner, kokos og vanilje fra fadet... I munden er vinen blød og bærsaftig, der i samvirke med terroirets kølighed fremtryller en enormt ganelæskende effekt. Mineraliteten sniger sig smukt frem i den lange finale, der toppes med diskret fadkrydderi og silkefine tanniner. Verdens nok allerbedste Mencia-value er tilbage i storform! Drik nu, eller gem 5-7 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Martin Codax Cuatro Pasos Bierzo 2023 passer godt til...
Hvordan er Martin Codax Cuatro Pasos Bierzo 2023 fremstillet?
Cuatro Pasos Bierzo 2023 er skabt på 100% Mencia, som Martin Codax selekterer fra 60 år gamle vinstokke på udvalgte vinskråninger i Bierzo. Disse ekstraordinært gamle planter yder så få og små druer, at høstudbyttet holdes nede på 40 hektoliter pr. hektar – mens frugtens kvalitet til gengæld er helt i top. Vinificeringen sker på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring, inden rødvinen omstikkes til 2-3 måneders modning på 300 liters franske og amerikanske egefade.
Druer
MenciaOm Bodegas Martin Codax
"Cooperative of the Year 2023" - Tim Atkin, Master of Wine
I Nordvestspanien ligger landets skjulte grønne perle, den smukke vinregion D.O. Rías Baixas. Netop her hører vinhuset Martin Codax til, som blev stiftet i 1986. Rías Baixas er kendt som landet med de tusind floder og som det ”Grønne Spanien” med de rullende bakker og frodige skove. Vineriet ligger i smukke Salnés Valley, som kun ligger en lille time væk fra selveste Santiago de Compostela-katedralen.
– Mon ikke englene synger, når de smager vinene fra Rías Baixas? Martin Codax, den kendte lokale trubadur som huset er opkaldt efter, sang i hvert fald om sin kærlighed til den Galiciske kyst og havet omkring.
Og netop havet er så vigtigt i Rías Baixas, hvor man har mange vinmarker tæt på havet. Vinmarkerne ligger lavt og aldrig mere end 300m over havets overflade. Det betyder et friskt, mineralsk og let saltet præg i vinene. Albariño, der er hovedruen i regionen, bærer små klaser med små druer, som fremmer en tidlig frugtmodning. Et fåtal af Martin Codax’ vine fadlagres på franske egetræsfade, men størstedelen er sprøde, friske og unge vine, der lagres på rustfrit stål. Regionen præges af et køligt atlantisk klima, hvor der kommer meget regn.
Hovedvinmageren er Luciano Amoedo, som er 9. generations vinmager. Han var med til at danne D.O. Rias Baixas tilbage i 1988, og er også medstifter af vineriet. Allerede fra starten fik vinene en varm modtagelse og påkaldte sig opmærksomhed både i hjemlandet Spanien og internationalt. Siden da er efterspørgslen kun steget i takt med den øgede anerkendelse, så der måtte gradvise udvidelser af markarealet til, og i dag råder huset over druer fra mere end 1400 bittesmå vinparceller, som dyrkes af 55 familier nær byen Cambados. Martin Codax er blevet et symbol på galicisk kultur, når den er bedst. Vinhuset holder stadig samme høje niveau – og samme fornuftige priser!
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener





















