
Lopez Cristobal Albillo Ribera del Duero 2023
Ny stor hæder til Lopez Cristobals hvidvinsflagskib. Denne gang med guldmedalje fra Baco Awards, der er Spaniens mest traditionsrige vinkonkurrence.
Der er efterhånden ikke den pris som denne fantastiske hvidvin har høstet i hjemlandet Spanien. Først udråbt som bedste hvide Ribera del Duero hos Envero Awards og dernæst kåret til bedste Albillo ved Guía Vinos y Aceites… Tag den som den største anbefaling til at prøve hvid Ribera del Duero!
Den kultvinslignende mikroproduktion på godt 5.000 flasker årligt er slet ikke nok til at mætte den store efterspørgsel på hvidvinen og du skal derfor være hurtig, hvis du skal nå at opleve den prisvindende årgang 2023.
Pas på Puligny-Montrachet! Lopez Cristobals 50 år gamle Albillo-vinstokke på enkeltmarken ”Finca La Linde” borer sig ned i den kalkholdige jordbund og frembringer en skelsættende mineralsk finesse og elegance, der på mange måder er sammenlignelig med de hvide Bourgogne-vine.
I kælderen forkæles den lækre hvidvin med gæring og modning på helt nye egetræsfade – et luksuriøst og ressourcekrævende valg, der bestemt ikke gør den burgundiske sammenligning mindre åbenlys.
Spaniens bedste hvidvine skabes på netop Albillo-druen, der stortrives i Ribera del Duero. Smid roligt dette topeksemplar ind i en blindsmagning med langt dyrere hvide bourgogner – et fantastisk køb!
Kun 5.250 flasker er produceret i den testvindende årgang 2023!
Nyd den til fisk og skaldyr, lette tapas, grillede middelhavsgrøntsager og cremede oste. Servér ved 10-12°C.
Hvordan smager Lopez Cristobal Albillo Ribera del Duero 2023?
Lopez Cristobals dugfriske Albillo 2023 lokker fra glasset med en let gylden farve, der glimter med ungdommelige grønne nuancer. Næsen emmer af mineralsk friskhed og en burgundisk inspireret nøddeduft, der skyldes den delvise modning på nye egetræsfade. Fra glasset strømmer fine nuancer af hvide blomster, saltet grape, bivoks og lidt eksotisk ananas... Hvidvinen lægger sig blid og blød på tungen, hvor den delikate frugt fremstår særdeles livlig og perfekt fadkrydret. lang og lækker finish med fine fadkrydderier og overbevisende mineralsk pondus... Stor spansk hvidvin med masser af terroir i smagen! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Fersken
Hvide blomster
Nødder
Røg
Vanilje
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Lopez Cristobal Albillo Ribera del Duero 2023 passer godt til...
Om Lopez Cristobal

Bodegas Lopez Cristobal har rødder tilbage til 1930’erne, hvor Lopez-familien begyndte at avle druer fra egne marker. I 1982 vendte tiderne i Ribera del Duero, hvor området efter tusinder år med vindyrkning fik sin egen DO. Det var et populært område at boltre sig i for både unge og gamle vinmagere, der prøvede kræfter med vindyrkning på det højtbeliggende plateau, der gennemskæres af Douro/Duero-floden. Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, solgte i starten udelukkende sine egne druer til andre producenter, men drømmen var en dag selv at kunne lave vin. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, og hun bistod ham i forfølgelsen af drømmen.
I 1994 tog Santiago López et stort spring, da han etablerede et ambitiøst og visionært vineri med vinproduktion fra egne druer og marker. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere.
Lopez Cristobal råder over 70 hektarer med vinmarker fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro. Huset fremstiller en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine på Tempranillo-druen, der suppleres af lidt Merlot, Cabernet Sauvignon og ikke mindst den grønne drue Albillo, der må siges at være en kuriositet uden for området. Vinene er både elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera og placerer sig et sted midtimellem.
I dag fortsætter fader og søn med at producere kvalitetsvine i den frodige Duero-dal langs floden af samme navn, og de bestræber sig konstant på at være innovative og forbedre kvaliteten på deres vin uden at gå for meget på kompromis med traditionen.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener