Jean Gagnerot Beaune 1er Cru Les Cent Vignes 2011
Klik/Tryk for at zoome

Jean Gagnerot Beaune 1er Cru Les Cent Vignes 2011
Supervin's unikke vingaranti
Vi tilbyder at tage vinen retur på vores regning og returnere hele betalingen - også for den første, åbnede flaske, hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten. (maks. 1 md. efter levering)
Er du lun på rød bourgogne - og Beaune 1er Cru i særdeleshed?
Så fyld glasset med denne fornemme Beaune fra 1er Cru Les Cent Vignes, der sammen med nabomarkerne Les Bressandes og Les Grèves udgør en berømt trio i hjertet af Côte de Beaune.
En hurtig Wine-Searcher søgning på Les Cent Vignes 2011 viser da også, at langt de fleste priser ligger mellem 300 og 500 kr. flasken. Her taler vi altså seriøs rød bourgogne...
Udpræget ’’pinotsk’’og ultra-charmerende vin, der forener power og moden frugt med sublim silkeblød elegance. 2011 var i sandhed et overraskende år...
2011 kom først rigtig til sin ret i flasken og endte med at blive væsentligt bedre end forventet. De røde bourgogner på Pinot Noir udmærker sig ved deres friskhed og aromatiske finesse. 2011 scorede 92 point på Wine Spectators Vintage Chart og falder dermed ind under kategorien ’’outstanding’’.
Smagenote
Smuk kirsebærrød farve i glasset. Næsen lokker med sin charmende røde bærfrugt i form af kirsebær, jordbær og hindbær. Lidt søde lakridsede toner fornemmes underneden, inden de sikkert overtages af noter af skovbund og tørrede svampe, der suppleres af et let animalsk præg af læder. Intens mørk frugt klinger harmonisk med i oplevelsen, der både er struktureret og kraftfuld, men samtidig fin og elegant. Fadaftrykket fornemmes behageligt i baggrunden. En vin, der gradvist udfolder sine mange lag for at forsvinde i en silkeblød Pinot-finale! Sehr schön! Drik nu eller gemmes 15+ år.
Anbefales til rødt kød som tatar, lyst fjerkræ fuglevildt, charcuteri og modne, faste oste. Server ved 15-16 °C.
Vinen er lavet på 100 % Pinot Noir. Druerne høstes fra 1. cruen Cent Vignes, der ligger på en skråning sydøst for Beaune. Vinifikationen finder sted på ståltanke over en periode på tre uger. Regelmæssige ’’pump overs’’ over hatten af drueskaller og pigeage, hvor mosten presses ned med et stempel, sørger for farve og struktur. Gæringen foregår under temperaturer på omkring 30 °C. Modnet på burgundiske fade i 8 – 16 måneder, heraf 40 – 50 % nye.
Om Jean Gagnerot
Velkommen til slaraffenland for bourgognefans!
De nedlukkede toprestauranter køber ikke bourgognevin under cornakrisen, så vores indkøber har fået fingre i et større parti skatkammervine, som vi nu med stolthed kan præsentere til rekordlave priser: Chablis, Aloxe-Corton, Volnay, Beaune, Pommard, Nuit-Saint-Georges… Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.
Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.
Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault. Man behøver dog ikke se længe på Vivino-brugernes forrygende anmeldelser for at erfare, at vinenes tårnhøje kvalitet er forblevet uforandret!
En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.
Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!
Passer godt til

Okse

Fjerkræ

Ost