
Huber Sauvignon Blanc Terrassen 2024 ØKO
Tidligere udråbt til en af Danmarks bedste vine under 100 kroner. Nu kan du igen få markedets vildeste Sauvignon Blanc-value tilbage fra brandvarme Markus Huber!
Det betaler sig at kigge mod de mindre og lidt mere ukendte regioner, når man skal finde stor vin til små penge. For nok er Østrig og Traisental kendt for at lave gode hvidvine, men de færreste har nok haft en Sauvignon Blanc i glasset herfra.
Når du har Markus Huber på etiketten, så kan du trygt læne dig tilbage og nyde velsmagen… Den unge stjernevinmager er en af Østrigs største mest profilerede navne i øjeblikket og hans vine serveres på 3-stjernede Michelin-restauranter såsom Alain Ducasse i Paris og Eleven Madison Park i New York.
Han fik sit regulære gennembrud sidste år med sin første 100 points anmeldelse hos James Suckling samt en titel for årets bedste østrigske vin. Alle ved, at han mestrer Riesling og Grüner Veltliner, men her får du beviset på, at han også evner at lave eksotisk, passionsfrugtkoncentreret og knitrende mineralsk Sauvignon Blanc af så høj kvalitet, at producenterne i Loire og på New Zealand får sved på panden… Det her er fremragende!
Har du aldrig prøvet Sauvignon Blanc fra Østrig? Den aromatiske druesort stortrives i særligt i Niederösterreich, hvor den magre jordbund og sydøstvendte orientering fra Markus Hubers marker giver perfekt modne druer. På den måde opnår Huber de eftertragtede aromaer af grape, stikkelsbær, solbærbusk og eksotiske frugter.
Vinen afrundes med 3 måneders burgundisk battonage, der giver vinen en herlig cremet mundfølelse – en ny terrasse-favorit er født!
Obs. Ligesom resten af Markus Hubers vine, så er denne Sauvignon Blanc naturligvis også økologisk!
Nyd den aromatiske vin til sprøde salater, asparges, lette retter med fisk og skaldyr samt tapas og milde oste. Server vinen lettere afkølet ved 8-10°C
Hvordan smager Huber Sauvignon Blanc Terrassen 2024 ØKO?
Vinen står vibrerende frisk i glaset med en lys strågul farve og limegrønne reflekser! Op fra glasset stiger en højaromatisk duft af Sauvignon Blanc med stor finesse og tropiske frugtnoter… Hyldeblomst, stikkelsbær, pærer, mango, fersken og melon bliver hurtigt fulgt op af solbærbusk og en kalket mineralitet, som er ”trademark Huber”. I munden er vinen sprød og cremet med fornem frugtintensitet. Smagen domineres af gule stenfrugter og lidt saltet citrus, der i en den lange finish rundes af eksotiske mango-strejf og et snert af grønne urter. Økologisk, eksotisk frugtlækker Sauvignon Blanc fra en af Østrigs bedste vinmagere! Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Smagenoter
Fersken
Honningmelon
Mango
Pære
Stikkelsbær
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Huber Sauvignon Blanc Terrassen 2024 ØKO passer godt til...
Om Weingut Huber

"100 points." - James Suckling
“Winemaker of the Year” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Så skete det omsider. Markus Huber høster sin første perfekte 100-point-anmeldelse i årgang 2023. Den ultimative hæder tilfader Riesling-flagskibet fra enkeltmarken ”Ried Berg”, som desuden skriver sig ind i historiebøgerne som den første 100-point-vin nogensinde fra regionen Traisental.
Grüner Veltliner mestrer han absolut også... 99 point fra James Suckling giver en delt førsteplads som 2023's bedste anmeldte Grüner Veltliner, og tages prisen med i betragtning, sidder Markus Huber alene øverst på tronen…
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener
Restsukker
Syreindhold