
Huber Engelsberg Riesling 2022
”Grand Cru” Riesling til umulig pris… 100-point-stjernen Huber gør det igen!
Økologisk certificerede Engelsberg byder i dugfriske årgang 2022 på en toplækker Riesling fra to stejle, kalkholdige og soleksponerede ”Grand Cru”-marker, Berg og Engelreich.
Blendet til én og samme super-Riesling med samme mesterlige hånd, der har skaffet Huber den ærefulde pris som "Østrigs Bedste Winemaker".
Normalt bliver Hubers Engelsberg udsolgt på rekordtid, da hvidvinens popularitet vokser eksplosivt år for år. Nu gælder det kampen om topårgangen 2022…. og vi er desværre kun tildelt en halv palle!
Søger du Østrigs mest ekstreme value, kan du roligt indstille eftersøgningen… Du finder ikke tilsvarende Riesling til så lav en pris.
Nyd den til dampet fisk og skaldyr, sushi, fjerkræ, gris, mildt krydrede asiatiske retter, kål, cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Huber Engelsberg Riesling 2022?
I glasset frister Engelsberg 2022 laserskarpt med brillant citrongul farve og unge grønne nuancer... Duften varsler kølig og ren Riesling med delikat duft friske rosenblade, sprøde grønne æbler, saltet citrus, mandarin, druesaft og hvid fersken... I munden lander vinen med en ”Grand Cru”-lignende koncentration og elegance. Den pureste, krystallinske Riesling-frugt med et tropisk hint af ananas balanceres perfekt af vinens mundrensende mineralitet. Lang, elegant og mineralsk finish, der får englene til at synge! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Huber Engelsberg Riesling 2022 passer godt til...
Om Weingut Huber

"100 points." - James Suckling
“Winemaker of the Year” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Så skete det omsider. Markus Huber høster sin første perfekte 100-point-anmeldelse i årgang 2023. Den ultimative hæder tilfader Riesling-flagskibet fra enkeltmarken ”Ried Berg”, som desuden skriver sig ind i historiebøgerne som den første 100-point-vin nogensinde fra regionen Traisental.
Grüner Veltliner mestrer han absolut også... 99 point fra James Suckling giver en delt førsteplads som 2023's bedste anmeldte Grüner Veltliner, og tages prisen med i betragtning, sidder Markus Huber alene øverst på tronen…
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Vægt
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Restsukker
Syreindhold