
Huber Grüner Veltliner Terrassen Organic 2021
Ja, årgang efter årgang falder anmelderne pladask for Hubers Grüner Veltliner... som nu er landet i den friskeste, mest sprøde og 100 % økologiske årgang 2021!
Siden Markus Hubers brilliante Grüner Veltliner Terrassen blev opgraderet med økologisk certificering, er den lækre "danskerdarling" bare blevet bedre og bedre år for år
Markus Huber er flerfoldig ”Falstaff Winemaker of the Year" - senest i 2015. En ægte topproducent kendes på kvaliteten af sin basisvin – og topanmeldte Terrassen leverer høj, høj klasse år efter år… Kongekøb.
Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
....
Hvordan smager Huber Grüner Veltliner Terrassen Organic 2021?
Krystalklar i glasset med friske gul-grønne nuancer. I næsen kommer hvidvinen dig i møde med den pureste rene Grüner Veltliner-duft af hvide frugtblomster, grape, pære og lidt mango, der hurtigt får selskab af salt havbrise, friskkværnet hvid peber, aromatiske urter og en lille grøn sellerinote. I munden en sprød og liflig og forårsbebuder med fin, delikat frugt og salte mineralske undertoner. Rislende lækker og ufatteligt læskende!
Huber Grüner Veltliner Terrassen Organic 2021 passer godt til...
Om Weingut Huber

"100 points." - James Suckling
“Winemaker of the Year” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Så skete det omsider. Markus Huber høster sin første perfekte 100-point-anmeldelse i årgang 2023. Den ultimative hæder tilfader Riesling-flagskibet fra enkeltmarken ”Ried Berg”, som desuden skriver sig ind i historiebøgerne som den første 100-point-vin nogensinde fra regionen Traisental.
Grüner Veltliner mestrer han absolut også... 99 point fra James Suckling giver en delt førsteplads som 2023's bedste anmeldte Grüner Veltliner, og tages prisen med i betragtning, sidder Markus Huber alene øverst på tronen…
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage