
Huber Grüner Veltliner Organic Vision 2021
Økologisk Gruner Veltliner tilbage i topform!
Blød, cremet og pikant peberkrydret. Delikat ferskensaftig og citrusmineralsk. .. Hubers vidunderlige Vison har det hele i 2021.
Forgængeren imponerede med flotte 91 point fra Suckling, men drømmeårgangen 2021 er et kapitel for sig i moderne østrigsk vinhistorie... I særdeleshed de brillante hvidvine på Grüner Veltliner roses til skyerne overalt. En kendt producent erklærer ligefrem, at han i 25 år ALDRIG har smagt mage til perfekt balance mellem hvidvinenes frugt og friskhed.
Glæd dig til en drøm af en økologisk Grüner Veltliner fra den flerfoldige ”Østrigs bedste vinmager”, Markus Huber.
...
Et dejligt hyggeglas til (bæredygtigt) livsnyderi – og en flot ledsager til friske serveringer med fisk og skaldyr, sushi, sprøde salater og grøntsager samt fjerkræ og cremet ost. Servér ved 8-10°C
Hvordan smager Huber Grüner Veltliner Organic Vision 2021?
Allerede ved opskænkningen præsenterer Vision 2021 sig krystalren med et frisk citrusgrønt skær... Fra glasset strømmer den pureste rene Grüner Veltliner-duft af hvid peber, forårsblomster, friske ærteskud, salt citrus, mirabelle og fersken...Wow! I munden smooth og cremet med elegant og perfekt vibrerende frugt, der for prisniveauet byder på en helt unik koncentration, nuancerigdom og drikkeglæde... Et absolut must-try i mirakuløse 2021. Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Huber Grüner Veltliner Organic Vision 2021 passer godt til...
Om Weingut Huber

"100 points." - James Suckling
“Winemaker of the Year” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Så skete det omsider. Markus Huber høster sin første perfekte 100-point-anmeldelse i årgang 2023. Den ultimative hæder tilfader Riesling-flagskibet fra enkeltmarken ”Ried Berg”, som desuden skriver sig ind i historiebøgerne som den første 100-point-vin nogensinde fra regionen Traisental.
Grüner Veltliner mestrer han absolut også... 99 point fra James Suckling giver en delt førsteplads som 2023's bedste anmeldte Grüner Veltliner, og tages prisen med i betragtning, sidder Markus Huber alene øverst på tronen…
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold