
Four Vines Skeptic Petite Sirah 2019
Storsælgende Skeptic, der hos kræsne Wine Spectator har imponeret med 92 point, er tilbage i rekordform... 2019 er den hidtil bedste bedømte årgang!
Dette blæksorte powerhouse af en Petite Sirah har længe været en af vores mest populære californiske rødvine.
Petite Sirah frembringer helt sorte og maskuline rødvine, der buldrer afsted med noter af brombær, søde svesker og lækker, engelsk lakrids. Druen er endnu ikke så kendt i Danmark… men smager som Syrah på anabolske steroider. Kort sagt: mere power!
Søger du en spændende rødvin til hyggeaftner med kød på menuen, så er Skeptic 2019 svaret på dine bønner!
Nyd den til saftige steaks, and, flæskesteg, barbeque, pulled pork og gourmet burgers. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Four Vines Skeptic Petite Sirah 2019?
Dramatisk mørk og fortættet allerede i glasset.... Næsen er et venligsindet frontalangreb… pakket med viol, figener, brombær og solbærfrugt, som er lækkert svøbt i lakrids, kaffe, vanilje, kokos, karamel og chokolade. I munden fyldig og rigt koncentreret med mørk powerfrugt – perfekt afrundet og krydret efter 10 måneder på amerikanske og franke egetræsfade. Minutlang, kompleks finish med et madvenlige tanniner. Stor Petite Sirah! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Om Sonoma Wine Company
Derek Benham, som er stifter af Purple Brands, voksede op i San Joaquin Valley på en gård hvor de havde pistacietræer og vindruemarker. Som ung mand tog han et smut vestpå til UC Berkeley indtil 1982. Efter college valgte han at gå ind i vinverdenen, hvor der på det tidspunkt var et svært klima for de amerikanske producenter. Han bevæbnede sig med en telefonbog, en kasse vin og en ordrebog og kastede sig ud i livet som vinsælger for en vingård med base i Lodi i Californien. Uden træning eller hjælp fra marketing skulle Derek sælge vinen, men han arbejdede hårdt for vineriet, hvor han senere blev manager. Efter 6 år havde han vendt virksomheden rundt og kunne sælge den for at komme videre til næste projekt.
Derek har en beviselig evne til at skabe innovative og succesfulde brands. I 1990’erne byggede Derek brandet Blackstone Merlot op til en kæmpemæssig succes, som kulminerende i 2001 med et salg til giganterne Constellation og BRL Hardy for den nette sum af 140 millioner $. Straks herefter grundlagde Derek sit Purple Wine/Sonoma Wine Company. Han forvandlede i Purple Wine-regi det fallerede Mark West-brand til USA's bedst sælgende Pinot Noir, inden Mark West i 2012 blev overtaget af Constellation Brands for 160 millioner $. Seneste skud på stammen af vanvittigt populære kreationer er Raeburn, deres Russian River Valley Chardonnay og Pinot Noir. Purple brands har marker i både Russian River Valley, Sonoma County og Napa Valley. Alle certificerede bæredygtige og med henblik på at producere kvalitetsvine til forbrugervenlige priser.
Derek elsker ”gin tonics” så han skulle selvfølgelig også lave sig et destilleri, hvor han nu laver gin, vodka, bourbon og rye whiskey. Derfor er det seneste Derek Benham-eventyr Graton Spirits Company, som især kendes for sin sensationelle Benham’s Sonoma Dry Gin.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage