
Fonseca Guimaraens Vintage 1996 37,5cl.
30 år gammel portvin fra de samme marker som Fonsecas ikoniske Vintage Port!
I mere end 200 år har Fonseca været blandt verdens mest anerkendte portvinshuse. En stor del af succesen kan tilskrives Guimaraens-familien, der gennem generationer har været med til at skabe husets ikoniske status.
Og netop denne familie har lagt navn til Guimaraens Vintage Port!
Men her kommer det interessante!
Guimaraens produceres i udvalgte årgange, hvor Fonseca ikke deklarerer deres berømte topvin. Druerne kommer nemlig fra præcis de samme tre quintaer i Cima Corgo – Quinta do Cruzeiro, Quinta de Santo António og Quinta do Panascal.
Du får altså portvin fra de selvsamme ejendomme, der leverer druer til husets ikoniske Vintage Port – men til en helt anden pris!
Og nu har vi sikret os et mikroparti fra helt tilbage i 1996!
Efter 30 års modning har portvinen udviklet en imponerende kompleksitet. I næsen mødes du af modne mørke kirsebær, brombær og blommer, der får selskab af tørrede figner, chokolade, tobak og varme krydderier.
I munden er den fyldig og silkeblød med afrundede tanniner, en flot balancerende syre og en lang, kompleks afslutning.
30 års udvikling, der ganske enkelt skal opleves!
Nyd den til modne oste, nødder eller en god chokoladedessert – eller alene, når der virkelig skal skrues op for hyggen.
OBS: Da Vintage Port er ufiltreret, vil vinen udvikle bundfald over tid. Vi anbefaler derfor dekantering før portvinen serveres.
Hvordan smager Fonseca Guimaraens Vintage 1996 37,5cl.?
Fonseca Guimaraens Vintage Port 1996 viser sig i glasset med en flot, dyb rubinrød farve, der langs kanten bevæger sig over i varmere, teglstensrøde nuancer. Duften er rig og indsmigrende med en skøn kombination af moden frugt og de komplekse aromaer, som næsten 30 års udvikling har bragt med sig. Saftige sorte kirsebær, solbær og mørke blommer danner en flot frugtig kerne, mens mere modne nuancer af svesker, tørrede figner og rosiner langsomt folder sig ud. I baggrunden finder man fine strejf af mørk chokolade, lakrids, kaffe og et diskret krydret præg, der giver næsen ekstra dybde. På tungen er vinen generøs og silkeblød med en nærmest cremet mundfornemmelse, hvor den modne frugtsødme breder sig behageligt ud i hele munden. Tanninerne er smukt afrundede efter de mange års modning.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Fonseca Guimaraens Vintage 1996 37,5cl. passer godt til...
Hvordan er Fonseca Guimaraens Vintage 1996 37,5cl. fremstillet?
Fonseca Guimaraens Vintage Port 1996 er skabt på druer fra husets tre egne quintaer i Cima Corgo: Quinta do Cruzeiro, Quinta de Santo António og Quinta do Panascal. Guimaraens fremstilles i udvalgte årgange, hvor Fonseca ikke deklarerer sin klassiske Vintage Port, men stadig ønsker at fremhæve kvaliteten fra de tre ejendomme. I kælderen vinificeres druerne efter klassiske portvinsprincipper, hvor gæringen afbrydes ved tilsætning af druesprit, så en del af druernes naturlige sukker bevares. Som Vintage Port får vinen kun en kort modning på træfade, inden den tappes på flaske. Her fortsætter den langsomme udvikling, hvor frugten gradvist får selskab af mere modne og komplekse aromaer.
Om Fonseca
Mere end 210 års vinhistorie – og en position helt i toppen af den kategori, vi i dag kender som Vintage Port.
Historien om Fonseca begynder i 1815. Siden da har flere familier været med til at forme huset - først Fonseca- og Monteiro-familierne, siden Guimaraens-familien, der gennem mere end et århundrede var med til at etablere Fonsecas ry som et af de førende huse inden for Vintage Port.
Det helt store vendepunkt kommer i 1840. Her frigiver Fonseca sin første Vintage Port under eget navn – begyndelsen på en imponerende række af årgange, der siden har skrevet sig direkte ind i portvinshistorien.
1868 står som en af de legendariske årgange, mens 1927, 1948, 1977 og 1994 alle fremhæves som ikoniske 100-point-vine.
Det er med andre ord ikke uden grund, at Fonseca gennem generationer har opbygget et internationalt ry blandt portvinselskere og verdens førende vinanmeldere.
“Fonseca is one of the great port lodges, producing the most exotic and most complex port. With its lush, seductive character, one might call it the Pomerol of Vintage ports” – Robert Parker
James Suckling går endda så langt som til at beskrive Fonsecas Vintage Ports som blandt de mest konsekvent fremragende overhovedet – og har sammenlignet Fonseca med “the Bentley” of Vintage Port.
"The vintage Ports of Fonseca are perhaps the most consistently great of them all. Not only do they have a striking fleshiness and powerful richness when young, but they retain that youthfulness for decades." - James Suckling
En afgørende del af husets identitet findes i Douro, hvor de tre ejendomme Quinta do Panascal, Quinta do Cruzeiro og Quinta de Santo António spiller en central rolle i skabelsen af Fonsecas karakteristiske stil. Hver quinta bidrager med sit eget terroir og særpræg, og tilsammen er de med til at skabe den kompleksitet og karakter, som Fonseca er blevet kendt for.
Tre ikoniske Vintage Port-varianter – hver med sit eget særpræg
De tre ejendomme danner i dag grundlaget for Fonsecas tre prestigefyldte Vintage Port-varianter, der alle tilhører Ruby Port-familien:
Fonseca Vintage Port – Husets absolutte topvin
Fonsecas ikoniske flagskib, der kun deklareres i de allerbedste årgange. Druerne kommer fra husets tre quintaer, hvor de bedste partier udvælges og sammensættes til en kraftfuld, kompleks og ekstremt lagringsværdig Vintage Port.
Fonseca Guimaraens Vintage Port – Samme tre quintaer som topvinen
I udvalgte årgange, hvor Fonseca ikke deklarerer sin klassiske Vintage Port, produceres i stedet Guimaraens Vintage Port. Druerne kommer fra præcis de samme tre ejendomme, men vinen fremstilles typisk i en mere tilgængelig stil, der kan nydes tidligere end husets klassiske Vintage Port.
Fonseca Quinta do Panascal Vintage Port – Single Quinta
En såkaldt Single Quinta Vintage Port, hvor alle druer udelukkende stammer fra én enkelt ejendom – Quinta do Panascal. Her er det ikke samspillet mellem de tre quintaer, men derimod Panascals eget terroir og særlige karakter, der får lov til at træde frem. Vinen produceres i udvalgte årgange.
Samtidig har Fonseca gennem de seneste årtier investeret massivt i egne vinmarker og spillet en pionerrolle inden for økologisk og bæredygtig vindyrkning i Douro.
Mere end 210 år efter grundlæggelsen løber Vintage Port derfor stadig som en rød tråd gennem Fonsecas historie. Et hus bygget på generationers erfaring, stærke terroirs og en kompromisløs ambition om at høre til blandt den absolutte elite inden for Vintage Port.









