
Dominio del Aguila Reserva 2014
Kun en håndfuld vinhandlere i verden har flasker tilbage… Nu frigiver vi vores sidste magisk modnede kælderrest!
Blot tre rødvine fra Ribera del Duero – til priser mellem 3.000 og 10.000 kr. - opnåede i årgang 2014 en højere rating hos Robert Parker end denne sublime Dominio del Águila Reserva.
Som spået af samme Parker er udviklingspotentialet enormt, og efter snart 10 år på fad og flaske begynder vinen virkelig at udfolde hele sit enorme smagsrepertoire.
Nøglen til vinens gigantiske kvalitet skal findes både i marken og kælderen. Vi erkender blankt, at vi sjældent har set så unik og særpræget en vinfremstilling, som de praktiserer hos Domnio del Aguila.
Håndhøstede druer fra mere end 100 år gamle vinstokke fodtrampres i cementkar gæres herefter 4 måneder i 500 år gamle, kølige, underjordiske kældre. Herefter forædles vinen i hele 31 måneder på franske egetræsfade – det er op mod et år længere end minimumskravet for en Gran Reserva, men fordi vinen modner kortere tid på flaske, må den ”nøjes” med at bære Reserva-prædikatet.
Den meget langsommelige gæring- og modningsproces på egetræsfadene er essentiel for at opnå nøglen til vinens svævende elegance og enestående kompleksitet. Et sandt mesterværk af winemaker Jorge Monzón der blev oplært hos Domaine de la Romanée-Conti i Bourgogne, inden han blev headhuntet til Vega Sicilia. Siden gik han solo med Dominio del Águila – den nye konge af Ribera del Duero.
Nyd den store Reserva til lam med krydderurter, grillet oksekød, and, vildt, sortfodsskinke samt modne oste. Servér ved 16-18°C.
Dominio del Aguila Reserva 2014 passer godt til...
Om Dominio del Aguila

Dominio del Aguila – husk navnet! – har på få år præsteret, hvad ingen hidtil troede muligt: at opnå Parker-ratings på niveau med de mest legendariske navne i Ribera del Duero. Ingen nævnt, ingen glemt! Dominio del Aguila blev grundlagt i 2010, og drives af parret Jorge Monzón og Isabel Rodero.
Aguila er et nyt familieejet vineri i den idylliske landsby La Aguilera, i Ribera del Duero. Jorge Monzón kommer fra en lang række af vinmagere, så der er dyb tradition for vin i hans familie. Jorge er ønologuddannet på universiteter i både Bordeaux og Bourgogne, Frankrig – og har årelang erfaring fra hhv. Domaine de la Romanée-Conti og Bodegas Vega Sicilia. Spanske vine i indiskutabel verdensklasse...
Dominio del Aguila besidder 30 hektar af rigtig gamle vinstokke, hvor mange er langt over 50 år og nogle helt op til 150 år gamle. Størstedelen af deres vinstokke bliver dyrket certificeret økologisk og med et konstant øje for at skåne og bevare naturen bedst muligt. Jorge flirter med biodynamiske principper, hvor han i stedet for at bruge sprøjtemidler bruger urtesafter, som afskrækker utøj på vinstokkene.
Jorge og Isabel, hans kone, efterlever et ”artisinal winemaking”-koncept. I stedet for nye og effektive metoder til at afstilkning og presning af druer bliver mosten trådt ud med menneskefødder, stadig på stilken. Alt hvad de gør er en ”homage” til naturen og de gaver den giver - og altid med tradition for øje. Den malolaktiske gæring foregår ”En Barrica”, og derefter bliver vinen fadlagret i op til 50 måneder for visse vine. Gæringen foregår i de gamle 15. århundredes gallerier, som er blevet lavet om til vinkældre. Vingården er også blevet renoveret fra sin tidligere triste tilstand til en vingård, som nu summer af liv.
I samme ånd som druedyrkningen bliver vinen hverken filtreret eller klaret, før den bliver flasket. Visionen er at producere intense, sejlivede og elegante vine, som også skal kunne nydes nu.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype