
Dominio del Aguila Canta la Perdiz 2019 ØKO Dobbel Magnum i trækasse
Kultvinen Canta La Perdiz i sjælden dobbelt-magnum flaske!
Efterspørgslen er eksploderet, siden flagskibet Canta la Perdiz høstede 100 point hos Robert Parker. Og hypen er bestemt ikke blevet mindre efter, at Dominio del Aguila sidste år hentede yderligere en 100 points rating til vinen Peñas Aladas.
Det her er den mest elegante af alle Aguilas vine, hvis man spørger Jorge Monzón selv. Og han ved hvad han taler om… Med en oplæringstid hos Romanée-Conti og senere arbejde hos Vega Sicilia har han allerede i en ganske ung alder et CV, de fleste vinmagere kun tør drømme om.
Kultvinen frembringes på biodynamisk dyrkede druer fra 100 til 150 år gamle vinstokke på den enestående mark Canta La Perdiz. Magien fortsætter i kælderen, hvor druerne fodtrampes på helt traditionel vis. Den fine most bliver gæret langsomt over 7 måneder i franske egetræsfade og beriges herefter med yderligere ca. 31 måneders modning.
Årgang 2019 er netop landet i sølle 1365 eksemplarer. Skal du smage det ypperste fra Ribera del Duero, så skal du slå til nu!
Ved køb af 6 flasker Dominio del Aguila Canta la Perdiz 2019 leveres vinen i original trækasse.
Genial til lam, oksekød, sortfodssvin, simremad og modne oste! Servér efter iltning ved 16-18°C.
Hvordan smager Dominio del Aguila Canta la Perdiz 2019 ØKO Dobbel Magnum i trækasse?
Canta La Perdiz 2019 præsenterer sig med en potent mørklilla farve i glasset... I næsen bliver du trukket ind i et duftmæssigt drømmeunivers af brombær, blå blommer, svesker, trøfler, kalket mineralitet og røde kirsebær, der knytter royale bånd til florale violer og tørrede roser samt krydrede fadstrejf af mørkistet kaffe og engelsk lakrids... Det er så vildt, det her! Vinen lægger sig som fløjl på tungen, hvor den mørklækre og frugtkoncentrerede Ribera del Duero åbenbarer nuance efter nuance af forbløffende velsmag! Minutlang og perfekt fadkrydret finish, hvor de fine taninner fremstår med perfekt fasthed. Tårevædende verdensklasse og klart Ribera del Dueros største kultvinsoplevelse til prisen! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Om Dominio del Aguila

Dominio del Aguila – husk navnet! – har på få år præsteret, hvad ingen hidtil troede muligt: at opnå Parker-ratings på niveau med de mest legendariske navne i Ribera del Duero. Ingen nævnt, ingen glemt! Dominio del Aguila blev grundlagt i 2010, og drives af parret Jorge Monzón og Isabel Rodero.
Aguila er et nyt familieejet vineri i den idylliske landsby La Aguilera, i Ribera del Duero. Jorge Monzón kommer fra en lang række af vinmagere, så der er dyb tradition for vin i hans familie. Jorge er ønologuddannet på universiteter i både Bordeaux og Bourgogne, Frankrig – og har årelang erfaring fra hhv. Domaine de la Romanée-Conti og Bodegas Vega Sicilia. Spanske vine i indiskutabel verdensklasse...
Dominio del Aguila besidder 30 hektar af rigtig gamle vinstokke, hvor mange er langt over 50 år og nogle helt op til 150 år gamle. Størstedelen af deres vinstokke bliver dyrket certificeret økologisk og med et konstant øje for at skåne og bevare naturen bedst muligt. Jorge flirter med biodynamiske principper, hvor han i stedet for at bruge sprøjtemidler bruger urtesafter, som afskrækker utøj på vinstokkene.
Jorge og Isabel, hans kone, efterlever et ”artisinal winemaking”-koncept. I stedet for nye og effektive metoder til at afstilkning og presning af druer bliver mosten trådt ud med menneskefødder, stadig på stilken. Alt hvad de gør er en ”homage” til naturen og de gaver den giver - og altid med tradition for øje. Den malolaktiske gæring foregår ”En Barrica”, og derefter bliver vinen fadlagret i op til 50 måneder for visse vine. Gæringen foregår i de gamle 15. århundredes gallerier, som er blevet lavet om til vinkældre. Vingården er også blevet renoveret fra sin tidligere triste tilstand til en vingård, som nu summer af liv.
I samme ånd som druedyrkningen bliver vinen hverken filtreret eller klaret, før den bliver flasket. Visionen er at producere intense, sejlivede og elegante vine, som også skal kunne nydes nu.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener