
Real Companhia Velha Quinta de Cidro Alvarinho Douro Branco 2024
“This Alvarinho is characterized by very fine and delicate citric and orange blosson notes, which create immense aromatic complexity … Its flavourful minerality and crisp acidity highlight the tasting as it finishes off with great distinction.” – Real Companhia Velha
I galiciske Rias Baixas kalder de denne rislende mineralske drue for Albariño!
I nabolandet Portugal, hvor druenavnet er Alvarinho, leverer hæderkronede Real Companhia Velha (det kongelige gamle kompagni) et af verdens bedste alternativer fra Dourodalens højtliggende og køligt vindomsuste terroir, Quinta de Cidro.
Aromatisk velduftende som Viognier, rislende mineralsk som Riesling! Sådan kender du en god hvidvin på Alvarinho.
Winemakeren Jorge Moreira er et af Dourodalens helt store stjerneskud, der er oplært hos ikonet Dirk Niepoort.
Quinta de Cidrô ligger i São João da Pesqueira, der hører til blandt de mest anerkendte områder i Dourodalen. Terroiret er med andre ord i topklasse, og siden 1993 har Quinta de Cidrô eksperimenteret sig frem til nogle af Portugals mest spændende vine på internationale druesorter.
Wauw... Det her er fremragende madvin som aperitif og til alle friske anretninger med fisk & skaldyr! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret
Nyd den som aperitif, eller til fisk og skaldyr, sushi, tapas, salater, grillede grøntasger og friske oste. Servér ved 8-10°C.
Hvordan smager Real Companhia Velha Quinta de Cidro Alvarinho Douro Branco 2024?
Quinta de Cidro Alvarinho 2024 stråler krystalklar med limegrønne glimt i glasset… Næsen er udpræget mineralsk og aromatisk med uimodståelig duft af knuste østersskaller, grønne æbler, orangeblomst, frisk estragon, saltet grapefrugt, fersken og honningmelon… Hvidvinen fremstår først relativt cremet i teksturen, inden den mundvandsdrivende mineralske friskhed tager over på herlig vis. Lang, smagsintens og karakterfuld afslutning med sprødt vibrerende syre og en velgørende mineralitet.
Smagenoter
Fersken
Grapefrugt
Grønne æbler
Honningmelon
Våde sten
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Real Companhia Velha Quinta de Cidro Alvarinho Douro Branco 2024 passer godt til...
Om Delaforce

“A company whose wines you should look out for.”
Således introduceres Delaforce af Charles Metcalfe, en af Englands førende eksperter i portugisisk vin.
Og Delaforce ER et højt respekteret portvinsmærke med stolte traditioner. I 1868 blev firmaet grundlagt af George Henry Delaforce, som var efterkommer af en landflygtig huguenotfamilie. Delaforce opnåede hurtigt stor anerkendelse for sine evner som blender, og huset blev i 1894 udnævnt til kongelig leverandør.
Portugal overgik i begyndelsen af 1900-tallet fra kongedømme til republik, men det kongelige våbenskjold er bevaret på flere af Delaforces vinetiketter. Efter 100 år på familiehænder måtte Delaforce i 1968 afhænde sit firma til multinationale IDV, som i forvejen ejede et andet kendt portvinshus, Croft.
I perioden 2001-2007 tilhørte Delaforce berømte Taylor Fladgate, men fra 2008 og frem til i dag har Delaforce været en del af Silva Reis-familiens Real Companhia Velha (Royal Oporto), det gamle kongelige kompagni.
Chefønolog for Real Companhia Velha og Delaforce er den talentfulde Jorge Moeiro, som også kendes fra Quinta de la Rosa samt fra sin egen vingård, Poeira. Jorge Moeira er ekstremt kvalitetsbevidst og baserer Delaforces premium ports på udvalgt druemateriale fra klasse A-vinmarker som Quinta das Carvalhas i Pinhão og Quinta do Sibio i sidedalen Roncão.
Selvom loven tillader omkring 40 forskellige druesorter til portvinsproduktion, har Delaforce strengt fokus på de 6 topsorter: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Barroca, Tinta Roriz (Tempranillo) og Tinta Amarela. Disse druetyper er udvalgt for deres overlegne kvalitet og finesse. Hver enkelt druesort har sit eget særpræg, som føjer en ekstra dimension til det færdige portvinsblend.
Fra ung frugtig LBV og langlivet Vintage Port til fadmodnet Tawny Port – Delaforce leverer topanmeldt verdensklasse over hele linjen – og altid til konkurrencedygtige priser. Kvaliteten er stadig en konge værdig.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener