Chateau Terrebonne Côtes de Provence Rosé 2021
Klik/Tryk for at zoome

Chateau Terrebonne Côtes de Provence Rosé 2021
Supervin's unikke vingaranti
Vi tilbyder at tage vinen retur på vores regning og returnere hele betalingen - også for den første, åbnede flaske, hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten. (maks. 1 md. efter levering)
"92 point. Mineralsk touch og en delikat frugt - flot balance!" - Mad & Monopolet
"90 points. Mineral palate, as if you are licking a wet stone" - James Suckling
Se lige flasken, farven og topanmeldelsen fra James Suckling og Mad & Monopolet… Château Terrebonnes tager stensikkert prisen som årets Provence-rosé!
I smørhullet mellem Aix-en-Provence og ferieparadiset Saint-Tropez finder vi Château Terrebonnes, der tryller magisk rosé-value frem fra deres exceptionelle terroirs. Vinstokkene slikker sol mellem egetræsskove og olivenlunde, hvilket er med til at give det arketypiske Provence-touch af middelhavskrydderier til vinen.
En perfekt provence-rosé, der kombinerer sprød og læskende frisk mineralitet med en overflod af modne sommerbær, der nærmest springer ud af glasset.
Terrebonnes leverer provencalsk premium-kvalitet til en pris, der vil skabe oprør hos de øvrige producenter i området.
Smagenote
Nyskænket fra den elegante flasker står Terrebonne knivskarpt i glasset med den klassiske Provence-rosa farve. Elegant og sommerfrisk næse med saftige jordbær, hindbær, kirsebær, citrus og friskskåret ananas, som får følgeskab af lidt tørrede krydderurter og mineralske strejf af våde sten. I munden er vinen sprød og slank med en finesserig bærfrugt, der bare skriger Provence. Lang og citrusmineralsk eftersmag, hvor grapefrugt, jordbær og lidt urter sætter trumf på den fantastiske rosé-oplevelse. Terrebonne kommer til at tage kegler hele sommeren! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Anmeldelser af Chateau Terrebonne Cotes du Provence Rosé 2021
92/100 Mad & Monopolet
"Klassisk rosé på blend af Grenache, Cinsault og Syrah med en skøn duft af friske jordbær, hindbær, limeskal, blodappelsin og tranebær. I munden er den livlig, har en skøn syre, mineralsk touch og en delikat frugt - flot balance! pr. stk. 109,95 / v/ 6 fl. 79,95"
90/100 James Suckling
”Savory Mediterranean herbs, cherry stones and strawberries on the nose, following through to quite a dry and mineral palate, as if you are licking a wet stone. A note of grapefruit-skin bitterness in the finish.”
Nyd den flotte Provencevin som aperitif - og til tapas, fisk og skaldyr, salater, sushi, fjerkræ, oliven og osteanretninger. Servér ved 8-10°C.
Vinen er fremstillet på et klassisk Provence-rosé blend bestående af 45 % Grenache, 25 % Cinsault, 15 % Rolle og 15 % Syrah. Druerne høstes fra Château Terrebonnes marker, der ligger lige mellem Aix-en-Provence og St. Tropez. Herfra råder de over 53 hektar vinmarker, der står placeret mellem egetræsskove og olivenlunde. Terroiret er exceptionelt til rosé-fremstilling og kombinationen af ler og kalksten giver en fantastisk mineralsk finesse til vinene. I vineriet bliver druerne nænsomt presset og skallerne sorteres hurtigt fra, så vinen får sin karakteristiske laksefarve. Vinen modner kortvarigt på gærresterne som giver fylde og cremet tekstur til smagen.