



Bodegas Luis Canas Rioja El Palacio 2019 i trækasse
Riojas første officielt ”perfekte” årgang siden 2011 er landet… Superåret 2019 er simpelthen for vildt!
Det er i særlig grad enkeltmarksvine som denne El Palacio, og herunder arbejdet med terroirets tudsegamle vinstokke, der har gjort Luis Cañas til “Rioja Grower of the Year” hos Tim Atkin.
Her kommer vi virkelig back to basics – ”El Palacio”-enkeltmarken er et muldyrspløjet mikro-terroir, der ligger placeret lige uden for Luis Cañas kælderbygning. Her bestemmer vinmageren ikke vinens sammensætning – det gør marken selv.
Her er nemlig tale om et ”field blend” af samplantede druesorter, der har været uændret siden marken blev plantet i 1969.
Rygraden udgøres af mørk, kirsebærsaftig Tempranillo, der suppleres med elegant krydrede Graciano. En smule hvid Viura føjer den sidste aromatiske finesse til denne mesterlige terroirvin.
”El Palacio” består af tre forskellige terrasser med hver sin eksponering og højdeforskel. De forskellige mikro-klimaer er alle med til at løfte kompleksitet i denne luksuriøse Rioja, der bliver efter fortjeneste i kælderen med 100 % nye franske egetræsfade. Vinen modner i alt 38 måneder på fad og flaske inden frigivelse.
Produktionen er mikroskopisk og indkapsler sjælen af Luis Cañas vinhistorie i Rioja. El Palacio måler blot 2,61 hektar, hvilket giver omkring 800 kasser vin om året. Vi har gaflet en lille portion... Skynd dig!
…….
Nyd den til grillet lam med urter, saftige steaks, sortfodsskinke, vildt, kraftige tapas, andebryst og modne oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Bodegas Luis Canas Rioja El Palacio 2019 i trækasse?
El Palacio 2019 byder sig fed og mørk kirsebærrød til i glasset... Næsen emmer af elegance med en nærmest elektrisk nerve af mineralitet sitrende under powerfrugten, der toppes med en guddommeligt aromatisk, parfumeret floralitet samt Rioja-klassiske luksuskrydderier fra fadlagringen... Tjek, der er kæmpestor Tempranillo i glasset! Vinen gilder smooth som fløde og fløjl over tungen, mens smagen udfolder hele Rioja-repertoiret... fra roser, orangeskal, saftige mørke kirsebær, blåbær og brombær til komplekse noter af engelsk lakrids, kaffe, vanilje, balsamico, røg, skovbund og cedertræ. Eftersmagen er endeløs og spækket med oceaner af moden bærfrugt, urter og tobak. Flotte bøfvenlige tanniner... WOW, bare wow. Drik nu, eller gem 15-20 år fra høståret.
Bodegas Luis Canas Rioja El Palacio 2019 i trækasse passer godt til...
Hvordan er Bodegas Luis Canas Rioja El Palacio 2019 i trækasse fremstillet?
Vinen er i topåret 2019 fremstillet på et såkaldt field-blend bestående af 80 % Tempranillo, 18 % Graciano og 2 % Viura. De forskellige druesorter står samplantet på den gamle enkeltmark ”El Palacio”, der ligger i godt 500 meters højde - lige foran Luis Cañas vinkælder. Vinmarken blev plantet tilbage i 1969. Når druerne er høstet bliver de gæret på temperatur-styrede franske egetræsfade, hvor de samtidig macererer med drueskallerne for at trække ekstra farve, smag og tannin. Efter endt gæring bliver vinen omstukket til franske egetræsfade, hvor den udvikler kompelksitet og aromatisk intensitet igennem 14 måneder. Der anvendes nye 500 liters egetræsfade. Efter aftapning bliver vinen lagt i kælderen til yderligere minimum 24 måneders modning før frigivelse.
Om Luis Canas

„The best wines can only be made from the best grapes.“
Rigtig mange danskere vil med glæde nikke genkendende til Luis Cañas-navnet, når de ser en vin fra Rioja. I årtier har det legendariske vineri været synonym med højkvalitets-vine af den gamle skole fra Spaniens mest traditionsrige region.
Grundlæggeren af det berømte vinhus, Luis Cañas, bliver født i 1928, og selvom det næsten er 100 år siden, så havde forfædrene allerede på det tidspunkt været i gang med vindyrkning i 100 år. Vin er en del af DNA-koden for familien Cañas, der har reserveret flere kapitler i Riojas historiebøger.
I starten af 1900-tallet var Cañas kendt for at lave frugtige og let drikkelige vine, som var gæret på hele klaser efter "Beaujolais"-metoden med carbonisk maceration. Vinen blev lavet i en underjordisk kælder, hvorefter den blev fragtet i store tønder godt 100 kilometer med muldyr ad støvede landeveje til Bilbao og San Sebastián, hvor det hele blev solgt til store kooperativer. Det var opskriften for alle vinbønder på daværende tidspunkt i Rioja Alavesa, som et af de førende underområder i regionen. Lige indtil et tilfældigt møde i 1970 ændrede alt.
Luis Cañas sidder på bytorvet og nyder en af sine egne vine med vennerne, da en mand spørger om han må smage. Han viser sig at være formanden for en berømt gastronomisk loge, der øjeblikkeligt får smag for Luis' vine. Snart vendte hele flokken af madentusiaster tilbage efter mere vin, og det gav Luis' blod på tanden. Nu skulle det være slut med at sælge til store kooperativer. Han grundlægger hurtigt derefter familiens vingård og bliver den første vinbonde i Rioja Alavesa til at flaske sin egen vin i eget navn og bryder dermed med en fasttømret tradition, som senere skulle vise vejen for utallige andre producenter med samme drøm. Her starter den kommercielle æra for Rioja-vin og det hele tager fart i 1989, da den nuværende ejer, Juan Luis Cañas, overtager tøjerne i familiefirmaet.
Juan Luis vil ikke kun lave gode "unge vine" og begynder at specialisere sig i de såkaldte Crianza-vine, der gennemgår minimum 6 mdr. på egetræsfade (gerne en blanding af amerikanske og franske), som er skabt til at kunne holde i længere tid. Til det formål laver han et nyt "state of the art" vineri i 1994 med alle de optimale betingelser for fadlagringen.
De fadlagrede vine bliver en gigantisk succes og det hele kulminerer for Juan Luis, da ingen ringere end Robert Parker i 2012 kårer deres Crianza til verdens bedste value for money-køb.
Luis Cañas er i dag blandt de helt store spillere i Rioja og producerer hvert år op mod 2 millioner flasker fra deres mere end 350 hektar vinmarker! Det svarer til cirka halvdelen af hele Pomerol-appellationen i Bordeaux. På trods af de mange hektar og store mængder, så formår de stadig at fremstille terroir-tro Rioja-vine ud fra økologiske og biodynamiske principper. Juan Luis' søn, Jon, er allerede en fast del af teamet og den fjerde generation står dermed på spring for at tage over og udbygge Luis Cañas legendestatus i Rioja.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener


















