



Bodegas Amaren Viñedo Singular Carraquintana Rioja Alavesa 2018 i trækasse
Spanien. Rioja i glasset. Bodegas Amaren.
100 point-producenten rangeres af Master of Wine,Tim Atkin, på linje med cru classé i Bordeaux, og så er der lagt i kakkelovnen til store vinoplevelser, når guruen bruger de store ord.
Når den Ribera del duero-inspirerede winemakingstil kombineres med Rioja Alavesas kølige, kalkholdige terroir, er der nemlig ikke langt til verdensklassevin.
Og hemmeligheden bag Carraquintana? Tilsætningen af hvidvinsdruen Malvasia, der giver et herligt floralt og friskt touch til powerfulde Tempranillo… Frugtcharmerende Garnacha og elegante Graciano har også fået lov til at blive en del af denne ’’super-Rioja’’, hvor man har været flittig til at blande - ligesom i de berømte ’’supertoscanere’’!
Drønforkælet med 14 måneders fadlagring på fin fransk eg. Over 85 år gamle vinstokke. Topanmeldt med 94 point. Der er ikke så meget at rafle om: Carraquimtana bevæger sig ubesværet ind i den øverste liga af Rioja-vine.
Og det er fuldt fortjent!
Nyd vinen til lam, oksekød, stuvninger, kraftige gryderetter, vildt, grill, tapas, and og osteanretninger. Servér ved 16-18°.
Hvordan smager Bodegas Amaren Viñedo Singular Carraquintana Rioja Alavesa 2018 i trækasse?
I glasset viser sig en smuk dyb kirsebærfarve. En imponerende indledning med mørk frugt som fede blommer, glinsende kirsebær og solbærmarmelade, der bevæger sig over i noter af balsamico og Middelhavets tjæresorte oliven, der giver oplevelsen en lidt eksotisk, sydlandsk krydring, som igen virker dragende på sanserne. Forførelsen fortsætter ugenert med æteriske florale dufte, der hæfter sig på aromaerne af støvet hvid peber og lakridsstrejf. Læg dertil en powerfuld, frugtfyldig og alligevel elegant finale! Vi er på et meget højt niveau her. En Rioja, der ikke er svær at elske! Drik nu eller gem +15 år fra høståret.
Bodegas Amaren Viñedo Singular Carraquintana Rioja Alavesa 2018 i trækasse passer godt til...
Om Bodegas Amaren

100 points-producent fra Rioja og leverandør til hele 24 michelin-restauranter i Spanien!
I 1995 var Jose Luis Cañas - ejeren af det verdensberømte Rioja-hus af samme navn – i gang med at udvikle en ny Tempranillo-vin, da hans mor pludselig dør. Han beslutter herefter at grundlægge et nyt vinhus som en hyldest til moren, Ángeles, der også havde viet sit liv til familiens vingård.
Bodegas Amaren har hjemme i den klassificerede sub-region Rioja Alavesa, der er kendt for at være en af de bedste i hele Rioja. Druerne kommer fra mikroskopiske vinmarker med gamle vinstokke, der kun yder meget små høstudbytter. I Rioja Alavesa mærker man en tydelig maritim indflydelse fra Atlanterhavet, der kun ligger 120 kilometer herfra, hvilket er med til at give vinene en vidunderlig friskhed og elegance.
Amarens imponerende portefølje af vine fordeler sig i to forskellige serier. ”Los pilares de Amaren” indeholder både en fadlagret hvidvin på Viura og tre rødvine, der skabes på de tre Rioja-favoritter; Tempranillo, Garnacha og Graciano. Vinene sammensættes af druer fra svimlende 815 parceller, der er beplantede med gamle vinstokke på mellem 60 og +100 år! Hos Amaren kombineres det moderne og traditionelle i vinfremstillingen, forstået på den måde, at man ikke nødvendigvis vil gøre brug af de præ-definerede ”Crianza” og ”Reserva”-betegnelser. Det er terroiret og frugten, der skal have plads til at skinne, så hver årgang behandles unikt på den måde winemakeren finder mest optimal.
Amaren fremstiller også en flagskibsserie med fire enkeltmarksvine under navnet ”Las Fincas de Amaren” – ”Amarens gårde”. 4 unikke kultvine fra højtliggende terroirs i Rioja Alavesa, der leveres i nummererede flasker. Her taler vi en produktion på helt ned omkring et par tusind flasker pr. årgang. Den absolutte topvin ”Chelus” høstede i 2019 de perfekte 100 points hos Vivirelvino, der kaldte vinen for ”Revelation of the year”. En helt enestående bedrift og et bevis på, at Bodegas Amaren hører til blandt Riojas bedste producenter.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener