



Bodegas Amaren Rioja Tempranillo Reserva "60" 2011 i trækasse
Reserva-flagskibet er klart den mørkeste og mægtigste powervin fra Amaren, så det er ikke tilfældigt, at den danske anmelder Thomas Rydberg har sammenlignet stilen med Ribera del Duero...
Og det er lige så lidt tilfældigt, at Amaren skænkes på over 20 spanske Michelin-restauranter og hyldes af Master of Wine Tim Atkin som Rioja Grand Cru Classé!
Rioja Reserva ”60” sender chokbølger ud i rummet, da en tidligere årgang i konkurrence med 755 topvine fra 311 vinhuse overstråler alle Spaniens kultnavne (inkl. de dyre drenge fra Ribera del Duero) og høster perfekte 100 point i Proensas "Guide to the best wines in Spain."
Kun et fåtal af spanske dyreste vine har siden tangeret 100-point-bedriften – heriblandt eksklusive navne som L’Ermita (10.000 kr.), Teso La Monja (10.000 kr.) og Vega-Sicilia Único (4000 kr.)
Siden fulgte en ny maksimumscore, Master Level, da Amaren-flagskibet blev bedst af alle Reserva-vine ved Rioja Masters i Drinks Business.
Den koncentrerede supervin kan her opleves i den fantastiske årgang 2011. En af meget få vintages med Rioja-rådets absolut højeste årgangs-klassificering... ”Excellent”.
En søns minde om moderhavet…
Efter Luis Cañas’ mors pludselige død i 1995, stiftede han vingården Bodegas Amaren som en hyldest til hende, der var ligeså dedikeret til vinmageriets ædle kunst. Og kunsten at lave vin forstår sønnen, der allerede er blevet fejret med 100 point.
Den verdensberømte producent fra Rioja får essensen af Tempranillo frem her, og koncentrationen er overvældende. Navnet på vinen er en reference til de 60 år gamle vinstokke, som druerne høstes fra, hvilket betyder ekstra meget smag og power, ekstra af alt det gode. Hele værket fuldbyrdes af den 22 måneders fadafrunding, der giver en nuanceret krydring…
Her får du en kraftfuld oplevelse foranlediget af en mindst lige så potent vin… Tempranillo på topniveau!
Drik nu eller gem 20-25 år fra høståret.
Nyd vinen til røde bøffer, lam, vildt, kraftige tapas og gryderetter samt modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Bodegas Amaren Rioja Tempranillo Reserva "60" 2011 i trækasse?
En vin, der sejler mørk og dystert rundt i glasset. Lidt efter lidt åbner vinen sig op med sin intense mørke og røde glansfrugt, tætte, små blåbær, skinnende kirsebær, brombær og fede blommer i en perfekt kombination med vanilje, mørk chokolade, kokos og tobak. Også med rustikke indslag af tjære, lakrids, læder og røg. Fadkrydningen intensiverer oplevelsen, der dog ikke er uden en vis elegance og røget mineralitet, der gør sin magt gældende i afslutningen. Powerfuld, potent og propfyldt med frugt! En Rioja, der er med på noderne, men som samtidig respekterer traditionen… Med stor wauw-effekt!
Bodegas Amaren Rioja Tempranillo Reserva "60" 2011 i trækasse passer godt til...
Om Bodegas Amaren

100 points-producent fra Rioja og leverandør til hele 24 michelin-restauranter i Spanien!
I 1995 var Jose Luis Cañas - ejeren af det verdensberømte Rioja-hus af samme navn – i gang med at udvikle en ny Tempranillo-vin, da hans mor pludselig dør. Han beslutter herefter at grundlægge et nyt vinhus som en hyldest til moren, Ángeles, der også havde viet sit liv til familiens vingård.
Bodegas Amaren har hjemme i den klassificerede sub-region Rioja Alavesa, der er kendt for at være en af de bedste i hele Rioja. Druerne kommer fra mikroskopiske vinmarker med gamle vinstokke, der kun yder meget små høstudbytter. I Rioja Alavesa mærker man en tydelig maritim indflydelse fra Atlanterhavet, der kun ligger 120 kilometer herfra, hvilket er med til at give vinene en vidunderlig friskhed og elegance.
Amarens imponerende portefølje af vine fordeler sig i to forskellige serier. ”Los pilares de Amaren” indeholder både en fadlagret hvidvin på Viura og tre rødvine, der skabes på de tre Rioja-favoritter; Tempranillo, Garnacha og Graciano. Vinene sammensættes af druer fra svimlende 815 parceller, der er beplantede med gamle vinstokke på mellem 60 og +100 år! Hos Amaren kombineres det moderne og traditionelle i vinfremstillingen, forstået på den måde, at man ikke nødvendigvis vil gøre brug af de præ-definerede ”Crianza” og ”Reserva”-betegnelser. Det er terroiret og frugten, der skal have plads til at skinne, så hver årgang behandles unikt på den måde winemakeren finder mest optimal.
Amaren fremstiller også en flagskibsserie med fire enkeltmarksvine under navnet ”Las Fincas de Amaren” – ”Amarens gårde”. 4 unikke kultvine fra højtliggende terroirs i Rioja Alavesa, der leveres i nummererede flasker. Her taler vi en produktion på helt ned omkring et par tusind flasker pr. årgang. Den absolutte topvin ”Chelus” høstede i 2019 de perfekte 100 points hos Vivirelvino, der kaldte vinen for ”Revelation of the year”. En helt enestående bedrift og et bevis på, at Bodegas Amaren hører til blandt Riojas bedste producenter.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener