



Bodegas Amaren "Angeles de Amaren" Rioja Alavesa 2017
“Rioja Alavesa’s 2017 harvest was an exceptional one.” – Bodegas Amaren
Da Rioja-ikonet, Luis Cañas, pludselig mister sin mor i 1995 stifter han umiddelbart efter Bodegas Amaren til ære for hende. ”Ameren” betyder ”mor” på baskisk og Ángeles var navnet på Luis’ mor, der ligesom det meste af familien, havde viet sit liv til vinmageriet.
100 % ny egetræsfade omfavner igennem 16 måneder den exceptionelle frugt, der i 2017 nåede et uset niveau af intensitet, friskhed og kompleksitet. Smooth som bare pokker og med et smagspotentiale, der kun vil blive større de næste årtier. Bravo!
Nyd den saftige Rioja til røde bøffer, lam, vildt, kraftige tapas og gryderetter samt modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Bodegas Amaren "Angeles de Amaren" Rioja Alavesa 2017?
I glasset præsenterer vinen sig med en kernesund kirsebærrød farve. Koncentreret og perfekt krydret næse med mørke kirsebær, saftige blommer, violer og jordbær leder over i komplekse strejf af røg, vanilje, kokos, cigarkasse og ristede kaffebønner. Uha, det er stort… På tungen silke-smooth med fine, fine tanniner, der skaber en smuk ramme om den mørke bærfrugt. Lang finish med sødmefulde fadkrydderier, chokolade og et strejf af middelhavsurter. Essensen af Rioja! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Bodegas Amaren "Angeles de Amaren" Rioja Alavesa 2017 passer godt til...
Om Bodegas Amaren

100 points-producent fra Rioja og leverandør til hele 24 michelin-restauranter i Spanien!
I 1995 var Jose Luis Cañas - ejeren af det verdensberømte Rioja-hus af samme navn – i gang med at udvikle en ny Tempranillo-vin, da hans mor pludselig dør. Han beslutter herefter at grundlægge et nyt vinhus som en hyldest til moren, Ángeles, der også havde viet sit liv til familiens vingård.
Bodegas Amaren har hjemme i den klassificerede sub-region Rioja Alavesa, der er kendt for at være en af de bedste i hele Rioja. Druerne kommer fra mikroskopiske vinmarker med gamle vinstokke, der kun yder meget små høstudbytter. I Rioja Alavesa mærker man en tydelig maritim indflydelse fra Atlanterhavet, der kun ligger 120 kilometer herfra, hvilket er med til at give vinene en vidunderlig friskhed og elegance.
Amarens imponerende portefølje af vine fordeler sig i to forskellige serier. ”Los pilares de Amaren” indeholder både en fadlagret hvidvin på Viura og tre rødvine, der skabes på de tre Rioja-favoritter; Tempranillo, Garnacha og Graciano. Vinene sammensættes af druer fra svimlende 815 parceller, der er beplantede med gamle vinstokke på mellem 60 og +100 år! Hos Amaren kombineres det moderne og traditionelle i vinfremstillingen, forstået på den måde, at man ikke nødvendigvis vil gøre brug af de præ-definerede ”Crianza” og ”Reserva”-betegnelser. Det er terroiret og frugten, der skal have plads til at skinne, så hver årgang behandles unikt på den måde winemakeren finder mest optimal.
Amaren fremstiller også en flagskibsserie med fire enkeltmarksvine under navnet ”Las Fincas de Amaren” – ”Amarens gårde”. 4 unikke kultvine fra højtliggende terroirs i Rioja Alavesa, der leveres i nummererede flasker. Her taler vi en produktion på helt ned omkring et par tusind flasker pr. årgang. Den absolutte topvin ”Chelus” høstede i 2019 de perfekte 100 points hos Vivirelvino, der kaldte vinen for ”Revelation of the year”. En helt enestående bedrift og et bevis på, at Bodegas Amaren hører til blandt Riojas bedste producenter.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener