





Beyra Vinhas Velhas Tinto 2021
En af vores absolutte topsælgere Beyra Superior udgår af sortiment og afløses i stedet af den nye Beyra Vinhas Velhas. Kort og sagt, så er ALT opgraderet i denne nye vin, der næsten holder samme vanvittigt lave pris som sin forgænger.
Som navnet indikerer, så høstes druerne nu fra Rui Madeiras ældste vinmarker, hvor stokkene er helt op til 110 år gamle! De tudsegamle stokke er med til at give endnu mere power, struktur og smagsdybde til vinen, der nu udelukkende modnes på 100 % nye franske egetræsfade. Det er altså uhørt at se denne type fadforkælelse i dette prisleje.
Den imponerende debut-årgang stempler ind med 14,5 % alk. og en drikkevenlighed, der totalt slår benene væk under en. Rui Madeira har overgået sig selv og til denne pris sender den alle Tempranillo-konkurrenter fra Ribera del Duero i skammekrogen.
Beyra Superior var en af vores mest eftertragtede vine og den trofaste fanskare kan roligt glæde sig til den nye opgraderede udgave - ældre vinstokke, bedre egetræsfade, mere power og et hidtil uset niveau af value for money!
Gold Medal Award - Portugal Wine Trophy
Nyd den til saftigt oksekød, lam, kraftige tapas, gris, simremad og lagrede oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Beyra Vinhas Velhas Tinto 2021?
Vinen imponerer allerede ved opskænkningen med en voldsomme brombærmørke farve, der er næsten natsort i midten. Næsen lover luksus-Tempranillo for alle pengene med en overflod af mørke bær og luksuriøse fadnoter, som trumfer alt, hvad man ellers kan finde i denne prisklasse. Violer, brombær, boysenbær, sorte kirsebær, lakrids, cedertræ, vanilje og ristede kaffebønner nærmest overfalder sanseapparatet, mens vinens mineralske friskhed gør det komplet umuligt at holde glasset fra munden. Vinen lander i munden med overlegen styrke, der med en kølige elegance og smoothness byder på saftige mørke bær og krydrede noter fra de 100 % nye franske egetræsfade. Hele herligheden kulminerer i en lang og flot detaljeret finish, der tager sidste stik hjem med fine tanniner og mineralske strejf af knust granit… Rui Madeira har formået at løfte en i forvejen helt guddommelig Tempranillo yderligere et niveau op. Det her er Tempranillo i absolut topklasse! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Beyra Vinhas Velhas Tinto 2021 passer godt til...
Om Rui Roboredo Madeira

Producenten bag vinene fra Beyra er den anerkendte Rui Roboredo Madeira, som i 2011 overtog den vingård i landsbyen Vermiosa, som tilbage i 1987 gav ham sin debut som vinmager. Rui er opvokset i Douro-dalen, men har rejst hele verden rundt for at besøge vindyrkende regioner og lære om vinproduktion. Derfor var det ligesom at vende hjem for ham, da det endelig kunne lade sig gøre.
Vinmarkerne fra Beyra er blandt de højeste i hele Portugal og ligger omringet af bjerge. Et fantastisk sted med beliggenhed i hele 750 meters højde. Varme og solrige dage veksler med kølige nætter og morgener, hvilket giver druerne optimal balance mellem frugt og friskhed.
Rui er siden 1987 blevet en portugisisk superstjerne indenfor vinproduktion, og kombinationen af hans evner i kælderen og markernes placering er helt fænomenal. Han forsøger konstant at bringe innovation og nyskabelse til de ældgamle vinmarker, som ligger i og omkring Dourodalen.
Rui nyder velfortjent stjernestatus. Hans rødvine beviser igen og igen, at Portugals nordøstlige hjørne sagtens kan matche Toro og Ribera del Duero på den spanske side af grænsen. Hans vine er blevet Beira Interior-regionens flagskib. Rui råder over små 10 hektarer med vinmarker i Beira Interior D.O., hvorfra han producerer vine til serien Beyra Vinhos de Altitude.
Foruden vinene fra Beyra producerer Rui vine fra Douro D.O. som er verdens ældste officielle vinregion. Douro-floden glider igennem hele regionen og giver liv til alle de vinstokke, hvis druer anvendes i portvin såvel som i bordvin. I samme region ligger underregionen Douro Superior, hvor Rui har 17 hektarer på Quinta da Pedra Escrita. Vinhuset er i Ruis hænder blevet til et 8. generations familiejet vinhus. Samtidigt ejer han 12 hektar på Quinta de Fafide i samme region, hvor der også bliver lavet enkeltmarksvine. Det stopper ikke der. Rui Madeiras topanmeldte vine fra hans serie Castello d’Alba, som var hans første serie, han frigav som uafhængig vinmager, kommer nemlig også fra Douro D.O.
En mand som er født af landet og lever og ånder af naturen, som har en finger med i næsten alt der foregår i både Douro såvel som Beira.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold