
Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling Kabinett 2023
"KABI” is our pet name for our favorite wine after the vineyard work is done, with a 100 % guarantee that the bottle will be empty afterwards.” – Axel Pauly
“This is a fantastic vintage, as good as 2019 but more elegant and subtle” – James Suckling om årgang 2023 i Mosel
Frem med ”KABI”, af med kapslen og lige ned i kabyssen!
Her har du præcis den slubrende saftige og dugfriske favoritvin, som familien Pauly tømmer i store slurke efter en hård arbejdsdag i de stejle skifermarker omkring Lieser og Bernkastel.
Men tag ikke fejl af kvaliteten… Denne halvsøde og pivfriske Riesling kabinett kommer fra over 60 år gamle vinstokke på den op til 70% stejle Grosses Gewächs-klassificerede enkeltmark Lieserer Niederberg-Helden.
Det her er essensen af Mosel Riesling, når den er allermest liflig og luksuriøs. I flere år internationalt topratet med op til 94 point af James Suckling og Robert Parker. Det er denne kvalitet, der har gjort Axel Pauly til et internationalt kæmpehit.
Siden Axel Pauly havnede hos Harrods og Ramsays 3-stjernede Michelin-restaurant, sælges vinen i talrige britiske webshops, hvor du giver op til 185 kroner pr. flaske. Og vinene bliver bare bedre år for år…Glæd dig!
“With each vintage, Axel Pauly continues to sharpen his profile” – Robert Parker
“2023 was a year for the Mosel” – Henning Seibert, Moselwein
“Turbo harvest with Riesling as champion”– The German wine institute
.....
Nyd den som læskende aperitif eller til fisk og skaldyr, sushi, asiatiske retter samt delikate udgaver af frugt og grønt. Server ved 6-10°C
Hvordan smager Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling Kabinett 2023?
Niederberg-Helden Kabinett 2023 præsenterer sig krystalklar i glasset med et friskt vibrerende grønt skær…I næsen den pureste rene liflighed og pakket med delikate Riesling-dufte af jasmin, saltet grape, knust skifer, våde sten, grønne æbler, fersken, mango, papaya og ananas… I munden fnuglet, delikat og læskende med masser af power og punch i smagen. Friskheden danser linedans med den delikate frugtsødme, der toppes med mundrensende mineralitet i den vidunderligt rislende eftersmag. Jep, der er himmelsk stor og ubesværet Mosel Riesling i glasset! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling Kabinett 2023 passer godt til...
Om Axel Pauly

“With each vintage, Axel Pauly continues to sharpen his profile” – Robert Parker
“Achieving all this within a few years is a remarkable achievement, but certainly only the beginning." – Stuart Piggot
Kometen over dem alle i Mosel... Axel Pauly fra berømte Lieser i Mittelmosel fejres i dag som en af tysk vins mest spændende og dynamiske unge vinmagere. Men vejen op mod tinderne har været stejl, strid og besværlig som Mosels vinbjerge…
Som topuddannet ønolog fra Geisenheim, og efter dannelsesrejser til Frankrig, New Zealand og Californien, overtog en forventningsfuld Axel Pauly i 2009 ansvaret for familiens vingård, som hans bedstefar havde grundlagt tilbage i 1968.
Bare to år senere, i juli 2011, , brændte vingården ned til grunden.. Og 7 uger efter totalkatastrofen drev en haglstorm ind over familiens vinmarker – som blev jævnet totalt med jorden. Axel Pauly var grædefærdig og tæt på at give op, men fremfor at resignere har han på få år genrejst Weingut Axel Pauly til et helt formidabelt niveau.
Allerede i 2014 kunne Axel lade sig kåre som en af Tysklands bedste unge vinmagere, mens Eichelmann udpegede ham som en af Moseldalens opstigende stjerner. Weingut Axel Paulys nye vinotek er kåret til et af Tysklands 50 smukkeste af det nationale vininstitut.
Den foreløbige kulmination er kommet med 2019-årgangen, hvor en serie helt forrygende Riesling-ratings udfordrer den verdensberømte nabo Thomas Haag fra Weingut Schloss Lieser!
Hemmeligheden bag succesen er en unik kombination af terroir, tradition og innovation...
Terroiret og traditionen illustreres på kreativ vis med vinenes etiketter, der ved første øjekast afbilder Mosels stejle vinmarker. Når flasken holdes vandret, forvandles vinmarkerne dog til 3 næser, der repræsenterer tre generationer: Axels bedstefar, Axels far og Axel selv.
Trefjerdedele af familiens 9,5 hektar er helliget Riesling... Axel Paulys fineste terroir finder vi på den 60 til 75 % stejle, sydvendte og skiferholdige Grosses Gewächs-topmark, Lieserer Niederberg-Helden. Et terroir i den tyske Grand Cru-klasse... Dertil kommer beplantninger på det tilstødende Bernkastel-Kueser Kardinalsberg.
Stilen er ren og mineralsk med tørre, halvtørre og halvsøde Riesling-vine, der ganske enkelt emmer af lethed, elegance og saftig drikkeglæde. Og som samtidig formår at gengive druesorten og terroirret med imponerende transparens og autenticitet.
Kvalitetsoptimeringen starter allerede i vinmarken, hvor overflødige druer med bortklippes med hård hånd. Denne ”grønne høst” giver de resterende druer optimale modningsbetingelser, som yderligere perfektioneres ved fjernelse af skyggende blade omkring klaserne.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener