
Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling GG trocken Mosel 2023
"This is a fantastic vintage, as good as 2019 but more elegant and subtle” – James Suckling (om årgang 2023 i Mosel)
“2023 was a year for the Mosel” – Henning Seibert, Moselwein
“With each vintage, Axel Pauly continues to sharpen his profile” – Robert Parker
”Our “Großes Gewächs” is not meant to impress through sheer power; even with our finest wine, we pay careful attention to maintaining low alcohol and achieving a playful elegance. The wine boasts high intensity and intrinsic depth, yet it also reveals remarkable minerality and a lively, dancing acidity that reflects its origins in the steep slate vineyards of the Mosel … It's almost as if you were biting into a piece of slate.” – Axel Pauly
Flydende klippesaft fra Mosels nye "rock" star... Axel Paulys absolutte GG-flagskib er verdens nok største vin fra det ikoniske, op til 75% stejle og Grosses Gewächs-klassificerede terroir, Lieserer Niederberg-Helden.
I England hitter han på Harrods og Gordon Ramsays 3-stjernede Michelin-restaurant, mens priserne stiger dramatisk hos landets adskillige onlineforhandlere.
I Frankrigs fineste stormagasin, Lafayette, har han den eneste tyske vin ved siden af en ca. 3.000 kr. dyr Riesling fra Egon Müller.
I Tyskland er han optaget i eksklusive ”Bernkasteler Ring”, som på linje med VDP har autoritet til at give sine medlemmers topvine status af "Grosses Gewächs" (Grand Cru).
Efter adskillige høstrunder har Axel samlet druerne til denne exceptionelle mikroproduktion på i alt 500-600 flasker Riesling GG, som vi ovenikøbet deler med udvalgte vinbutikker i Tyskland, Schweiz og Sverige! Behøver vi advare om stærkt begrænset lager?
Er du hurtigt ude, byder superårgangen 2023 på en totalt mandarinlækker ”Grosses Gewächs”, hvor frugtpoweren toppes med magisk skifermineralitet og Paulys unikt dansende elegance.
Nyd den til delikate fiskeretter, sushi, lette asiatiske serveringer, cremede pastaretter og oste. Server vinen lettere afkølet ved 8-10°C.
Hvordan smager Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling GG trocken Mosel 2023?
Pauly Niederberg-Helden Riesling GG Trocken Mosel 2023 står krystalklar i glasset med et vibrerende gyldengrønt skær... Verdensklassen nærmest danser ud af glasset med ultrafine, delikate og liflige aromaer af mandarin, frisk lime, grønne æbler, stikkelsbær, hybenrose, grape og saftdryppende ferskner, der fuldendes med komplekse nuancer af frisk hø, delikate urter og våde mineralske skifersten... Smagen løfter niveauet til absurde højder med umiskendelig "Grosses Gewächs-fylde", hvor powerfrugten med Axel Paulys særlige fornemmelse for musikalitet holdes legende let, dansende harmonisk og vidunderligt virtuos. Uhøjtideligt læksende og imponerende intens i en og samme himmerigsmundfuld. En let saltet skifermineralitet melder sig insisterende i den uendeligt lange eftersmag. Med vinmageren Axel Pauly egne ord… ”Det er næsten som at bide i en skifersten”! Drik nu eller gem +15 år fra høståret.
Smagenoter
Fersken
Grønne æbler
Hø
Rose
Våde sten
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling GG trocken Mosel 2023 passer godt til...
Om Axel Pauly

“With each vintage, Axel Pauly continues to sharpen his profile” – Robert Parker
“Achieving all this within a few years is a remarkable achievement, but certainly only the beginning." – Stuart Piggot
Kometen over dem alle i Mosel... Axel Pauly fra berømte Lieser i Mittelmosel fejres i dag som en af tysk vins mest spændende og dynamiske unge vinmagere. Men vejen op mod tinderne har været stejl, strid og besværlig som Mosels vinbjerge…
Som topuddannet ønolog fra Geisenheim, og efter dannelsesrejser til Frankrig, New Zealand og Californien, overtog en forventningsfuld Axel Pauly i 2009 ansvaret for familiens vingård, som hans bedstefar havde grundlagt tilbage i 1968.
Bare to år senere, i juli 2011, , brændte vingården ned til grunden.. Og 7 uger efter totalkatastrofen drev en haglstorm ind over familiens vinmarker – som blev jævnet totalt med jorden. Axel Pauly var grædefærdig og tæt på at give op, men fremfor at resignere har han på få år genrejst Weingut Axel Pauly til et helt formidabelt niveau.
Allerede i 2014 kunne Axel lade sig kåre som en af Tysklands bedste unge vinmagere, mens Eichelmann udpegede ham som en af Moseldalens opstigende stjerner. Weingut Axel Paulys nye vinotek er kåret til et af Tysklands 50 smukkeste af det nationale vininstitut.
Den foreløbige kulmination er kommet med 2019-årgangen, hvor en serie helt forrygende Riesling-ratings udfordrer den verdensberømte nabo Thomas Haag fra Weingut Schloss Lieser!
Hemmeligheden bag succesen er en unik kombination af terroir, tradition og innovation...
Terroiret og traditionen illustreres på kreativ vis med vinenes etiketter, der ved første øjekast afbilder Mosels stejle vinmarker. Når flasken holdes vandret, forvandles vinmarkerne dog til 3 næser, der repræsenterer tre generationer: Axels bedstefar, Axels far og Axel selv.
Trefjerdedele af familiens 9,5 hektar er helliget Riesling... Axel Paulys fineste terroir finder vi på den 60 til 75 % stejle, sydvendte og skiferholdige Grosses Gewächs-topmark, Lieserer Niederberg-Helden. Et terroir i den tyske Grand Cru-klasse... Dertil kommer beplantninger på det tilstødende Bernkastel-Kueser Kardinalsberg.
Stilen er ren og mineralsk med tørre, halvtørre og halvsøde Riesling-vine, der ganske enkelt emmer af lethed, elegance og saftig drikkeglæde. Og som samtidig formår at gengive druesorten og terroirret med imponerende transparens og autenticitet.
Kvalitetsoptimeringen starter allerede i vinmarken, hvor overflødige druer med bortklippes med hård hånd. Denne ”grønne høst” giver de resterende druer optimale modningsbetingelser, som yderligere perfektioneres ved fjernelse af skyggende blade omkring klaserne.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener