
Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling GG Trocken Mosel 2020
En tysk Grand Cru med Riesling-velsmag så lang som Mosel-floden!
Axel Pauly laver sit tørre Riesling-flagskib ”GG” på sine bedste druer fra det ikoniske, op til 75% stejle og Grosses Gewächs-klassificerede superterroir, Lieserer Niederberg-Helden.
Selvom vi befinder os på det ypperste niveau af tysk Riesling med topratings fra Robert Parker og Co., så er Axels topvin langt billigere end mange konkurrenter.
I 2020 gav de oldgamle Riesling-stokke faktisk bedre udbytter end forrige års jubelårgang, så alle betingelser er opfyldt for endnu en verdensklasse-Riesling fra Mosels nye stjerne.
Stærkt begrænset lager!
Nyd den til delikate fiskeretter, sushi, lette asiatiske serveringer, cremede pastaretter og oste. Server vinen lettere afkølet ved 8-10°C.
Drik nu eller gem +15 år fra høståret.
Hvordan smager Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling GG Trocken Mosel 2020?
GG-flagskibet står strågul i glasset med en skøn olieret fylde. Næsen afgiver den skønneste Riesling-bouquet af hvide sommerblomster, modne abrikoser, grapefrugt, let petroleum og en rygende flintestens-mineralitet. I smagen følger også snert af hyldeblomst og grønne urter, der supplerer den vibrerende friske frugt i denne sublime årgang 2020. En let saltet mineralitet titter frem i den uendeligt lange finish, der også har et diskret strejf af sødme til at skabe harmoni i den ellers knastørre Riesling. Floral, frugtsaftig og forførende ”Grand Cru” Riesling.
Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling GG Trocken Mosel 2020 passer godt til...
Om Axel Pauly

“With each vintage, Axel Pauly continues to sharpen his profile” – Robert Parker
“Achieving all this within a few years is a remarkable achievement, but certainly only the beginning." – Stuart Piggot
Kometen over dem alle i Mosel... Axel Pauly fra berømte Lieser i Mittelmosel fejres i dag som en af tysk vins mest spændende og dynamiske unge vinmagere. Men vejen op mod tinderne har været stejl, strid og besværlig som Mosels vinbjerge…
Som topuddannet ønolog fra Geisenheim, og efter dannelsesrejser til Frankrig, New Zealand og Californien, overtog en forventningsfuld Axel Pauly i 2009 ansvaret for familiens vingård, som hans bedstefar havde grundlagt tilbage i 1968.
Bare to år senere, i juli 2011, , brændte vingården ned til grunden.. Og 7 uger efter totalkatastrofen drev en haglstorm ind over familiens vinmarker – som blev jævnet totalt med jorden. Axel Pauly var grædefærdig og tæt på at give op, men fremfor at resignere har han på få år genrejst Weingut Axel Pauly til et helt formidabelt niveau.
Allerede i 2014 kunne Axel lade sig kåre som en af Tysklands bedste unge vinmagere, mens Eichelmann udpegede ham som en af Moseldalens opstigende stjerner. Weingut Axel Paulys nye vinotek er kåret til et af Tysklands 50 smukkeste af det nationale vininstitut.
Den foreløbige kulmination er kommet med 2019-årgangen, hvor en serie helt forrygende Riesling-ratings udfordrer den verdensberømte nabo Thomas Haag fra Weingut Schloss Lieser!
Hemmeligheden bag succesen er en unik kombination af terroir, tradition og innovation...
Terroiret og traditionen illustreres på kreativ vis med vinenes etiketter, der ved første øjekast afbilder Mosels stejle vinmarker. Når flasken holdes vandret, forvandles vinmarkerne dog til 3 næser, der repræsenterer tre generationer: Axels bedstefar, Axels far og Axel selv.
Trefjerdedele af familiens 9,5 hektar er helliget Riesling... Axel Paulys fineste terroir finder vi på den 60 til 75 % stejle, sydvendte og skiferholdige Grosses Gewächs-topmark, Lieserer Niederberg-Helden. Et terroir i den tyske Grand Cru-klasse... Dertil kommer beplantninger på det tilstødende Bernkastel-Kueser Kardinalsberg.
Stilen er ren og mineralsk med tørre, halvtørre og halvsøde Riesling-vine, der ganske enkelt emmer af lethed, elegance og saftig drikkeglæde. Og som samtidig formår at gengive druesorten og terroirret med imponerende transparens og autenticitet.
Kvalitetsoptimeringen starter allerede i vinmarken, hvor overflødige druer med bortklippes med hård hånd. Denne ”grønne høst” giver de resterende druer optimale modningsbetingelser, som yderligere perfektioneres ved fjernelse af skyggende blade omkring klaserne.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold