
Axel Pauly Blauschiefer Riesling 2023
Så er der fremragende sødmefuld Riesling fra stejle vinmarker med blå skifer i Mosel!
Ikke tør. Heller ikke overdrevent sød. Den friske hvidvin Blauschiefer rammer det perfekt læskende Mosel-midtpunkt, hvor Riesling-nydelsen topper og anvendeligheden spænder ekstra bredt.
Perfekt som aperitif. Et populært valg til fisk og skaldyr, fjerkræ, svinekød, grøntsagsretter samt saltet/røget kød.
Det er absolut ikke kun Robert Parker, der er vild med Riesling-kometen Axel Pauly…
Som konsekvens af Riesling-vinenes fremragende kvalitet, er Weingut Axel Pauly i november 2021 optaget i det eksklusive producent-sammenslutning Bernkasteler Ring.
Verdensklassevinene serveres på Gordan Ramsays 3-stjernede Michelin-restaurant og sælges i eksklusive stormagasiner som Harrods i London og Lafayette i Paris.
Nyd den lifligt søde hvidvin som frisk aperitif - eller til fisk og skaldyr, sushi, fjerkræ, svinekød, grøntsagsretter samt saltet/røget kød. Server ved 6-10°C
Hvordan smager Axel Pauly Blauschiefer Riesling 2023?
Blauschiefer 2023 står rislende klar i glasset med et ungt grønligt skær… I næsen dugfrisk frugtlækker og enormt mineralsk med lifligste duft af hvide blomster, hybenrose, sprøde grønne æbler, saltet grape, fersken, våd skifer samt tropiske hints af ananas og mangos… På tungen blid og smooth med en kælen frugtsødme der afrunder den suverænt vibrererende Riesling-friskhed. Trods sin venlige frugtsødme holder Blasuschiefer sig magisk frisk og rislende i den lange finish! Uimodståeligt mineralsk Mosel… Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Axel Pauly Blauschiefer Riesling 2023 passer godt til...
Hvordan er Axel Pauly Blauschiefer Riesling 2023 fremstillet?
Axel Paulys mineralske Blauschiefer 2023 er skabt på 100 % Riesling, som vinbonden selekterer fra stejle vinmarker med høj koncentration af Mosels berømte blåskifer i jordbunden. Efter nogle timers koldmacerering spontangærer hvidvinen på ståltank med vinmarkens naturligt forekommende gær. Efter endt gæring modner vinen nogle måneder på de fine gærresterne, som føjer cremet tekstur og mineralsk finesse til smagsoplevelsen.
Druer
RieslingOm Axel Pauly

“With each vintage, Axel Pauly continues to sharpen his profile” – Robert Parker
“Achieving all this within a few years is a remarkable achievement, but certainly only the beginning." – Stuart Piggot
Kometen over dem alle i Mosel... Axel Pauly fra berømte Lieser i Mittelmosel fejres i dag som en af tysk vins mest spændende og dynamiske unge vinmagere. Men vejen op mod tinderne har været stejl, strid og besværlig som Mosels vinbjerge…
Som topuddannet ønolog fra Geisenheim, og efter dannelsesrejser til Frankrig, New Zealand og Californien, overtog en forventningsfuld Axel Pauly i 2009 ansvaret for familiens vingård, som hans bedstefar havde grundlagt tilbage i 1968.
Bare to år senere, i juli 2011, , brændte vingården ned til grunden.. Og 7 uger efter totalkatastrofen drev en haglstorm ind over familiens vinmarker – som blev jævnet totalt med jorden. Axel Pauly var grædefærdig og tæt på at give op, men fremfor at resignere har han på få år genrejst Weingut Axel Pauly til et helt formidabelt niveau.
Allerede i 2014 kunne Axel lade sig kåre som en af Tysklands bedste unge vinmagere, mens Eichelmann udpegede ham som en af Moseldalens opstigende stjerner. Weingut Axel Paulys nye vinotek er kåret til et af Tysklands 50 smukkeste af det nationale vininstitut.
Den foreløbige kulmination er kommet med 2019-årgangen, hvor en serie helt forrygende Riesling-ratings udfordrer den verdensberømte nabo Thomas Haag fra Weingut Schloss Lieser!
Hemmeligheden bag succesen er en unik kombination af terroir, tradition og innovation...
Terroiret og traditionen illustreres på kreativ vis med vinenes etiketter, der ved første øjekast afbilder Mosels stejle vinmarker. Når flasken holdes vandret, forvandles vinmarkerne dog til 3 næser, der repræsenterer tre generationer: Axels bedstefar, Axels far og Axel selv.
Trefjerdedele af familiens 9,5 hektar er helliget Riesling... Axel Paulys fineste terroir finder vi på den 60 til 75 % stejle, sydvendte og skiferholdige Grosses Gewächs-topmark, Lieserer Niederberg-Helden. Et terroir i den tyske Grand Cru-klasse... Dertil kommer beplantninger på det tilstødende Bernkastel-Kueser Kardinalsberg.
Stilen er ren og mineralsk med tørre, halvtørre og halvsøde Riesling-vine, der ganske enkelt emmer af lethed, elegance og saftig drikkeglæde. Og som samtidig formår at gengive druesorten og terroirret med imponerende transparens og autenticitet.
Kvalitetsoptimeringen starter allerede i vinmarken, hvor overflødige druer med bortklippes med hård hånd. Denne ”grønne høst” giver de resterende druer optimale modningsbetingelser, som yderligere perfektioneres ved fjernelse af skyggende blade omkring klaserne.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold














