
Axel Pauly Bärlay GG Riesling trocken 2024
Blandt de omkring 1000 tyske vinproducenter, der rangeres i den prestigefyldte Eichelmann WeinGuide Deutschland 2026, brillerer stjerneskuddet Axel Pauly ikke uden grund som ”Weltklasse–Weingut”.
Efter mange år som officiel importør er det for første gang lykkedes os at fravriste Axel et mikroparti af hans ultimative tørre Riesling… Niederberg-Helden Riesling GG "In der Bärlay"!
Vi taler om en eksklusiv nicheproduktion fra den ekstra stejle og meget stenede ”Bärlay-parcel”, der giver endnu vildere druekvalitet end Paulys ”almindelige” Niederberg-Helden Riesling GG-flagskib. En "Grosses Gewächs" med ekstra Cru og krymmel på toppen!
Allerede i det 19. århundrede, i Mosel-vinenes storhedstid, blev denne mark betragtet som en af de bedste i Lieser og prydede etiketterne på områdets mest eftertragtede vine. Denne tradition fører Weingut Axel Pauly stolt videre igennem sit medlemskab i den prestigefyldte forening ”Bernkasteler Ring 1899”. Axel Pauly blev optaget i 2021 og siden da har han årligt sat unikke special-cuvéer på auktion sammen med andre af Mosels største kultnavne.
I England hitter han på Harrods og Gordon Ramsays 3-stjernede Michelin-restaurant, mens priserne stiger dramatisk hos landets adskillige onlineforhandlere.
I Frankrigs fineste stormagasin, Lafayette, har han den eneste tyske vin ved siden af en ca. 3.000 kr. dyr Riesling fra Egon Müller.
Nu kan hans absolut største tørre Riesling for første og måske eneste gang opleves – i Danmark! 10 kasser flydende klippesaft fra Mosels nye "rock" star… først til mølle!
Nyd den til delikate fiskeretter, sushi, lette asiatiske serveringer, cremede pastaretter og oste. Server vinen lettere afkølet ved 8-12°C.
Hvordan smager Axel Pauly Bärlay GG Riesling trocken 2024?
Axel Pauly Niederberg-Helden Riesling GG trocken „In der Bärlay“ Mosel 2024 står krystalklar i glasset med et vibrerende grønligt skær... Verdensklasse-terroiret Bärlay vælter op fra glasset med guddommeligt mineralske noter af våde skifersten og saltet citrus, der smyger sig om de smukt nuancerede, Riesling-klassiske aromaer af grønne æbler, lime, grapefrugt, rosenblade, nektariner, frisk hø og lidt mango… Smagen løfter niveauet til absurde højder – med en mineralsk laser-præcision, der om muliugt er endnu vildere, end vi kender det fra Axels ”normale” GG-flagskib. Trods det vanvittigt høje niveau og den vilde intensitet bevarer hvidvinen den uhøjtideligt læksende appel, der er et adelsmærke hos Axel Pauly. Med Master of Wine Anne Krebiehls egne ord… ”This is akin to licking stone”! Drik nu eller gem +15 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Axel Pauly Bärlay GG Riesling trocken 2024 passer godt til...
Hvordan er Axel Pauly Bärlay GG Riesling trocken 2024 fremstillet?
Niederberg-Helden GG „In der Bärlay“ 2024 er en eksklusiv mikroproduktion fremstillet på 100% Riesling som Axel Pauly håndhøster fra den særligt stejle og stenede Bärlay-parcel på "Grand Cru"-topmarken Lieserer Niederberg-Helden (Grosses Gewächs-klassificeret). Denne op til 70% stejle og sydvendte skråning er begunstiget med en jordbund af blå og grå skifer. Vinen koldmacererer først i hele 30-40 timer, inden spontangæring på ståltank med vinmarkens naturligt forekommende gærstammer. For at opnå ekstra kompleksitet og struktur i sin Riesling "Grand Cru" inkluderer Axel Pauly 5% af drueskindet i mosten under gæringen. Vinen gærer og modner på ståltank for en ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir.
Druer
RieslingOm Axel Pauly

“With each vintage, Axel Pauly continues to sharpen his profile” – Robert Parker
“Achieving all this within a few years is a remarkable achievement, but certainly only the beginning." – Stuart Piggot
Kometen over dem alle i Mosel... Axel Pauly fra berømte Lieser i Mittelmosel fejres i dag som en af tysk vins mest spændende og dynamiske unge vinmagere. Men vejen op mod tinderne har været stejl, strid og besværlig som Mosels vinbjerge…
Som topuddannet ønolog fra Geisenheim, og efter dannelsesrejser til Frankrig, New Zealand og Californien, overtog en forventningsfuld Axel Pauly i 2009 ansvaret for familiens vingård, som hans bedstefar havde grundlagt tilbage i 1968.
Bare to år senere, i juli 2011, , brændte vingården ned til grunden.. Og 7 uger efter totalkatastrofen drev en haglstorm ind over familiens vinmarker – som blev jævnet totalt med jorden. Axel Pauly var grædefærdig og tæt på at give op, men fremfor at resignere har han på få år genrejst Weingut Axel Pauly til et helt formidabelt niveau.
Allerede i 2014 kunne Axel lade sig kåre som en af Tysklands bedste unge vinmagere, mens Eichelmann udpegede ham som en af Moseldalens opstigende stjerner. Weingut Axel Paulys nye vinotek er kåret til et af Tysklands 50 smukkeste af det nationale vininstitut.
Den foreløbige kulmination er kommet med 2019-årgangen, hvor en serie helt forrygende Riesling-ratings udfordrer den verdensberømte nabo Thomas Haag fra Weingut Schloss Lieser!
Hemmeligheden bag succesen er en unik kombination af terroir, tradition og innovation...
Terroiret og traditionen illustreres på kreativ vis med vinenes etiketter, der ved første øjekast afbilder Mosels stejle vinmarker. Når flasken holdes vandret, forvandles vinmarkerne dog til 3 næser, der repræsenterer tre generationer: Axels bedstefar, Axels far og Axel selv.
Trefjerdedele af familiens 9,5 hektar er helliget Riesling... Axel Paulys fineste terroir finder vi på den 60 til 75 % stejle, sydvendte og skiferholdige Grosses Gewächs-topmark, Lieserer Niederberg-Helden. Et terroir i den tyske Grand Cru-klasse... Dertil kommer beplantninger på det tilstødende Bernkastel-Kueser Kardinalsberg.
Stilen er ren og mineralsk med tørre, halvtørre og halvsøde Riesling-vine, der ganske enkelt emmer af lethed, elegance og saftig drikkeglæde. Og som samtidig formår at gengive druesorten og terroirret med imponerende transparens og autenticitet.
Kvalitetsoptimeringen starter allerede i vinmarken, hvor overflødige druer med bortklippes med hård hånd. Denne ”grønne høst” giver de resterende druer optimale modningsbetingelser, som yderligere perfektioneres ved fjernelse af skyggende blade omkring klaserne.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener

























