
Vineyard 7 & 8 'Estate' Cabernet Sauvignon 2012
Som en sand rockstjerne vælter 7 & 8 Vineyard Cabernet Sauvignon 2012 scenen!
Vinen er perfekt til kraftige kødretter, bøffer, lam eller vildt. Kan også anbefales til modne oste.
Druerne håndhøstes efter at have opnået den perfekte modenhed. Derefter bliver de sorteret af flere omgange. Der bruges hele bær i fermentationen, og druerne macererer i en periode, der varer mellem 30 – 45 dage. Vinen tilbringer derefter 26 måneder på nye franske egetræsfade.
Vingården i Napa Valley drives af familien Steffens og blev grundlagt i 1999 af Launny Steffens, der udover vin havde en stor interesse for numerologi og tallenes symbolik. 7 er lykkenummeret i vesten. 8 er et nummer, der symboliserer velstand og glæde i den østlige kultur.
Man må sige, at winemakerne Martha McCellan, Wesley Steffens og Pete Richmond har haft heldet med sig med denne vin, som er et pragteksemplar af en Cabernet, der helt sikkert vil skabe glæde omkring sig.
Markerne ’’7 & 8’’ er placeret 2020 meter over dalens bund ved Spring Mountains, hvor et perfekt terroir bidrager til at frembringe verdensklasses Cabernet.
Hvordan smager Vineyard 7 & 8 'Estate' Cabernet Sauvignon 2012?
En af de mest komplekse og kraftfulde vine fra Napa Valley til dags dato. Et solbrændt muskelbundt, hvis næse oser af fuldmodne kirsebær, crème de cassis, brombærtærte, roser, chokolade, krydderi og meget mere! En utrolig ekspressiv og aromatisk Cabernet, der overrasker med sin forførende friskhed og en lang afslutning, der rundes af med undertoner af skovbund og jord. Vinen har en dyb farve med et skær af lilla, og tanninerne er bløde, men med en struktur, som er kendetegnende for enhver Cabernet med respekt for sig selv. 100 % Cabernet Sauvignon. Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Vineyard 7 & 8 'Estate' Cabernet Sauvignon 2012 passer godt til...
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Gemmepotentiale
Proptype