Martin Codax Cuatro Pasos Rosado 2018
Klik/Tryk for at zoome

Martin Codax Cuatro Pasos Rosado 2018
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Cuatro Pasos Rosado – når vin fortæller historie!
Cuatro Pasos Rosado skiller sig allerede ud ved fodsporene på flasken, som fortæller en historie om, hvordan steder definerer mennesker og deres vine. Opdagelsen af bjørnefodspor i en vinmark gav inspiration til navnet på denne vin. Med ét var brandet Cuatro Pasos skabt.
Druen hedder Mencia. Området er Bierzo i Nordspanien. Det er et mindre kendt område, der dog udviser et enormt potentiale for vindyrkning. Mencia giver frugtige og runde vine med en let syre.
★★★★★ Vinavisen
"Vellavet rosévin - ikke i den klassiske udgave med noter af jordbær og hindbær og sødme, snarere med en smag lidt i retning af en hvidvin med noter af blomster og citrus. En meget anvendelig vin både som terrassevin og til mad."
Druerne kommer fra 80-år gamle vinstokke med en lang historie. Det betyder masser af smagskoncentration og power. En lang macerationstid bidrager med struktur og dybde til vinen. Gæring på ståltanke sørger for at bevare frugten.
Næsen er domineret af rød frugt, der ledsages af florale noter af violer. En sprød syre fuldender vinen og giver en behagelig finish. Vinen har en medium krop, men uden at være voluminøs eller klodset.
Cuatro Pasos Rosado kan sagtens stå på egne ben og nydes som aperitif. Prøv den også til bløde oste, salater, pasta eller lyst kød.
Martin Codax er navnet på vinhuset. En stor kærlighed til områdets historie, kultur og traditioner afspejler sig i deres tilgang til vin. Med det beviser de, at det ikke nødvendigvis er skidt at følge i andres fodspor, men at det ofte er sådan, at man selv finder fodfæste. Vineriet, der blev grundlagt i 1986 og er opkaldt efter en galicisk troubadour, er om nogen rodfæstet i og indbegrebet af galicisk kultur.
Passer godt til

Aperitif

Pasta

Fisk

Orientalsk

Gris

Grøntsager

Fjerkræ

Skaldyr

Ost

Salat