
Hvid Bourgogne smagekasse
Monopolmarks-Chablis, 1er Cru Rully, Pouilly-Fuissé... Denne hvide bourgogne-smagekasse har det hele. 6 forskellige luksus-hvidvine fra verdens mest populære vinområde samlet i én smagekasse!
Vi lægger ud med stor, fadlagret 1er Cru "Grésigny" Rully fra Prosper Maufoux, der scorer hele 95 points. En enkeltmarksvin fra en sydøstvendt frimærke parcel på bare 3,2 hektar, der forkæles som en Puligny-Montrachet med 15 måneder fadlagring, heraf på 20 % nye bourgogne-fade!
Du kan også nyde Danmarks vildeste Chablis-køb med 95 points fra Domaine George, der knitrende sprød og cremet Chablis fra monopolmarken "Talva".
Vi har også fundet plads til de sidste flaske Savigny-lès-Beaune 2021 fra Henri Villamont, der luksusmodner i 11 måneder på små burgundiske egetræsfade.
Uanset om du er til stor, fadlagret bourgogne eller mineralsk, sprød Chablis, så får du det i Danmarks ubetingede bedste Bourgogne-smagekasse.
Smagekassen indeholder:
1 fl. Jean Gagnerot Mâcon-Villages 2023
"94 point. Til tilbudsprisen har den vokset sig til at være en hvid Bourgogne, der har den afstemte og balancerede stil, man normalt skal betale væsentligt mere for, og både frugten og syren har fundet det rigtige leje til, at det spiller på et højt niveau ... ★★★★★ 5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen | 94 Pts. – Lækker" - Flaskehalsen
"92 point. Det er både skønt og opløftende, at man kan få Bourgogne i denne klasse til denne pris." - Mad og Monopolet
"92 point. Fyldig og voluminøs Chardonnay fra det lidt varmere sydlige Bourgogne. Abrikos, honning, melon og lemoncurd. En vin der fylder munden godt ud." - Winewherever, Rasmus Christensen
Fra kalkstensmarker tæt på verdensberømte Pouilly-Fuissé... En af vores mest populære og efterspurgte hvide bourgogner er retur med bravur. Bedre og billigere end nogensinde!
I flere år har vi forgæves forsøgt at få flasker, og i kanonårgangen 2023 er der endelig jackpot! Samtidig er det lykkedes os at forhandle en unik pris på dette nye parti, så de hurtige kan fylde kælderen med seriøs hvid bourgogne for et historisk beskedent beløb.
Jean Gagnerot selekterer druerne blandt Mâcon-Villages’ 27 autoriserede landsbyer, hvor de meget kalkstensholdige vinmarker giver potentiale til fremstilling af stor burgundisk Chardonnay. Unikt for 2023 forkæles en del af hvidvinen på franske egefade, der føjer diskret nøddeagtigt krydderi til den elegante frugt.
1 fl. Domaine George Chablis Lieu-dit Talva Monopole 2023
"95 point. Chablis-kup af de helt store ... Druerne kommer fra monopol-marken Talva, og det er en ret unik vin, der har en sjælden kombination af knasende sprød friskhed – og alligevel en næsten cremet struktur i munden. Grønne æbler, citrus og en fuldstændig forrygende mundfornemmelse gør det her til en vin, du simpelthen er nødt til at smage ... det her er en Chablis, der ikke bare smager forrygende til prisen – det ville den også gøre, selvom den kostede det dobbelte ... ★★★★★★ 6 Stjerner – Kvaliteten overgår tilbudsprisen med mange længder" - Flaskehalsen
"93 point. Duft af citrus, lime, grønne æbler, melon og modne ferskner. I munden er der et lækkert og charmerende frugtbid samt god syre. Flot vin" - Mad og Monopolet
"93 point. Elegant og fokuseret Chablis med salinitet, skiffer og grønne æbler i næsen. Stram og mineralsk i munden med lang, præcis afslutning. Seriøs Chablis med et terroir-præg, der skinner igennem." - Vin.connaisseur
"93 point. Der er lidt lemon- og citronsaft og man mærker også den forholdsvis bløde mineralitet af kridt, så man får sammenlagt en delikat Chablis med masser af præcis og blid drikkeglæde" - Houlberg
"93 point. I munden er den initialt cremet, nærmest silkeagtig - syren er mild og tør, men så kommer det: en insisterende, næsten majestætisk grapeskal-bitterhed, der sætter sig øverst i svælget og nægter at give slip ... Chablis, når det rykker – ikke bare skarp, ren og kalket, men også levende, kompleks og grænsesøgende." - Vinonyme
"93 point. Chablis er og bliver det sted i Bourgogne hvor man bliver ved med at kunne finde tårnhøj kvalitets chardonnay i det rimelige prisleje ... Det her kan man ikke få for meget af." - Winewherever, Rasmus Christensen
En fuldstændig forrygende Chablis fra monopolmarken Talva! Selvom Domaine George måske vil klinge nyt hos mange, har familien fra landsbyen Courgis dyrket vin i adskillige årtier, og kvaliteten er top notch!
Alle Domaine Georges 17 hektar ligger på stejle skråninger, mens nærmeste nabo er Robert Parker-favoritten Domaine Alice et Olivier de Moor, der laver kultlignende Chablis-vine til mange hundrede kr. flasken!
En langtidskontrakt som leverandør til verdensberømte La Chablisienne har dog gjort, at Michel George først fra 1997 har haft mulighed for at lave Chablis i eget navn. "Talva" er fra familien Georges fossiholdige monopolmark ovenfor landsbyen Courgis, hvor flertallet af vinstokkene er over 30 år gamle. Alt arbejde sker med håndkraft, og vinen spontangærer med terroirets egen gær.
Resultatet er en elegant enkeltmarks-Chablis, som fuldendes med klassisk fedme og kompleksitet fra modningen med fine gærrester.
1 fl. Prosper Maufoux Rully 1er Cru Grésigny 2023
"95 point. Fremragende fransk fad-balance... Jeg var vild med den i tidligere årgange, og derfor er der også store forventninger, når 2023’eren lander, men min frygt for at blive skuffet bliver hurtigt gjort til skamme. For kompleksiteten og dybden kommer igen til at fungere som en imponerende bund til den vidunderlige friskhed, der stadig findes i den ... ★★★★★ 5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen" - Flaskehalsen
"93 point. Energisk hvid bourgogne med både fylde og kraft." - Winewherever, Rasmus Christensen
"4,3 stjerner" - Vivino
“2023 will be a great year for white wine in particular” - The Drinks Business om 2023-årgangen I Bourgogne.
“The Bourgogne 2023 vintage: surpassing all expectations!” – Vins de Bourgogne
1er Cru Grésigny opnåede senest hele 95 point fra Flaskehalsen og adskillige andre topratings fra de danske vinanmelder. Det er ikke så mærkeligt, at det her i årevis har været vores mest solgte 1er Cru Bourgogne!
Frugten, teksturen og balancen i denne 1er Cru er simpelthen perfekt, der er skabt af den berømte vinmager, Nadine Gublin – den første kvinde til at blive kåret til ”Winemaker of the Year” i Frankrig.
Smager du stor Puligny... så læs lige Robert Parkers Pro-tips…
- ”For value conscious consumers, I regard Rully as one of the finest sources of white wine in Burgundy”
- “Growers who barrel ferment their wines have turned out complex, interesting wines that could easily be mistaken for a Premier Cru Puligny-Montrachet”
1 fl. Henri de Villamont Savigny-Les-Beaune 2021
”If you believe that all red and white burgundies are too expensive, consider the best examples from Savigny-lès-Beaune” – Robert Parker
"95 points. Superb" - Wine Enthusiast årgangstabel for hvid bourgogne
Svinelækker, fadlagret Savigny-Lés-Beaune fra superårgangen 2021!
Man kan kun give Robert Parker fuldstændig ret… Føler du også at de fadlagrede hvide bourgogner fra Chassagne-Montrachet og Meursault er stukket fuldstændig af i pris, så tjek lige det her restparti fra Henri Villamont. Normalt må du bløde op mod 300 kroner for den her klasse af Savigny-lés-Beaune!
Hos traditions-produnceten Henri Villamont lader man vinen modne i 11 måneder på små 228 liters egetræsfade, heraf 20 % helt nye. Denne luksusbehandling resulterer i en smooth, cremet og delikat fadkrydret Mini-Corton Charlemagne. Vi har hentet de sidste rester fra årgang 2021 til en pris, der sætter alle andre konkurrenter skakmat!
1 fl. Château Vitallis Pouilly-Fuissé 1er Cru "Les Perrières" 2022
"Gold winner. Vibrant nose with baked apple, popcorn, butter and hazelnut. Lemon meringue creaminess meets chalky, flinty character on palate. Seamless texture provides a long finish. Moreish. Gentle power and top-class winemaking." - International Wine Challenge (Tidl. årgang)
"4,2" - Vivino
"96 points. Extraordinary Vintage" - Robert Parkers årgangstabel (White burgundy)
Powerfuld, smørlækker og fadlagret Pouilly-Fuissé fra en af de bedste 1er-marker i regionen – ”Les Perrières”. Et perfekt restparti fra årgang 2022 som alle hvide bourgogne-jægere ønsker at få til deres samling!
Pouilly-Fuissé er sydbourgognes svar på Chassagne-Montrachet og Meursault. Længe anset som en overset juvel, men nu er man endelig begyndt at slibe den af og i 2020 ophøjede man 20 marker til 1er Cru status – deriblandt ”Les Perriéres”.
Denne unikke ”Les Perrières” enkeltmark måler 5,79 hektar og dyrkes af blot tre producenter. Château Vitallis havde imidlertid adskillige år forinden set potentialet i marken og produceret en luksus-cuvée herfra.
”Les Perriéres” vinder sin smørfede og fadkrydrede stil fra ressourcekrævende gæring på små franske egetræsfade, hvorefter den yderligere beriges med fadkrydret kompleksitet med 11 måneders modning. Til sidst modner vinen 6 måneder på flaske inden frigivelse.
1 fl. Domaine des Combelieres Viré-Clessé 2023
"93 point. Dybden er som i en markant, fadlagret Bourgogne, men krydderierne er erstattet af saftig frugt, der giver den dybe smag. Det gør den til en superfin Bourgogne..." - Flaskehalsen
"92 point. Det er skønt med en vin som denne, hvor du virkelig føler, at det oprigtigt er et godt køb. Masser af duft af citrus, grape, æbler, fersken, ristede hasselnødder og et lille hint af fennikel i baggrunden." - Mad og Monopolet
"92 point. Dejlig bamselineblød duft, fyldig blid og let tropisk med fersken, pærer, ananas, nektariner og gule, modne æbler og søde mandariner, kandiseret citron, let honning og en blid kridtet og kalket mineralitet og en snert nødder. I munden er vinen cremet, blød og smooth" - Houlberg
Vanvittigt Viré-Clessé bourgogne-kup! Chardonnay i sin mest ædle og mineralske form fra op til 100 år gamle vinstokke.
Den lave pris på dette restparti fra Domaine des Combelieres bekræfter, at Bourgogne-priserne i dén grad falder lige nu efter godt 10 års himmelflugt. De to fantastiske høstår 2022 og 2023 har fået kurven til at knække og de eftertragtede dråber fra Bourgogne er endelig ved at finde tilbage til et fair prisleje.
Viré-Clessé ligger blot nogle få kilometer nord for verdensberømte Pouilly-Fuissé og det kalkstensholdige terroir er som skabt til hvidvine på Chardonnay. Faktisk i sådan en grad, at Viré-Clessé udelukkende laver hvidvin.
Set over de seneste årtier har Viré og Clessé frembragt Chardonnay-hvidvin i så udsøgt en mineralsk kvalitet, at de to nabolandsbyer i 1999 blev belønnet med deres fælles ”Cru-appellation”.
Vindata
Druer
Indhold
Alkohol-%
Proptype
Emballage



