



Four Vines Kinker Cabernet Sauvignon 2018
Paso Robles napper Napa… Med helt op til 100 Parker-point til sine kometagtige Cabernet Sauvignon-vine er centralcaliforniske Paso Robles det nye Napa Valley.
Grusjord som i Bordeaux og temperaturudsving som i Napa giver fløjlsblød power-Cabernet i indiskutabel verdensklasse… Nu vil alle ha' ”Paso Cab”, og i dag er hele 57% af markarealet helliget Cabernet Sauvignon: Den nye kongedrue af Paso Robles.
Trods kvalitetens himmelflugt er priserne endnu jordnære. byder "The Kinker" på nærmest akrobatisk value-for-money.
Den fyldige solbærfrugt. De udsøgte krydderier fra 40% nye fade. De smidige tanniner… som nærmest skriger på en saftig bøf. I guder, hvor smager det godt!
Nyd den til saftige steaks, lam med krydderurter, and, vildt, gourmetburgers og modne oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Four Vines Kinker Cabernet Sauvignon 2018?
Mørk kirsebærrød. I næsen intens med forrygende solbærduft, der følges på vej af mynte, hindbærcoulis, blåbær, mørke blommer og ristede espressobønner. Vinen lander sveskeblød på tungen, inden smagen folder sig koncentreret ud med krydret blåbærfrugt, solbær og chokolade. Lang og elegant fadkrydret finish med fine urter og silkebløde tanniner. Lækker Cabernet. Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Four Vines Kinker Cabernet Sauvignon 2018 passer godt til...
Hvordan er Four Vines Kinker Cabernet Sauvignon 2018 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 97% Cabernet Sauvignon og 3% Petite Sirah, som Four Vines høster fra veldrænede grusmarker i det østlige Paso Robles. De varme og solrige dage samvirker med kølige nætter om at frembringe Cabernet Sauvignon med frugt, tannin og friskhed i udsøgt balance.
Druerne høstes i de tidlige morgentimer, så kun helt frisk frugt finder vej til den færdige vin. For at maksimere udtrækket af farve og frugt, udblødes de afstilkede druer i 10-12 dage ved lav temperatur. Under gæringen overpumpes drueskallerne 2-3 gange dagligt med mosten for at trække ekstra smag og tannin. Vinen fuldendes ved 14 måneders lagring på franske, ungarske og amerikanske egetræsfade, heraf 40% helt nye.
Om Sonoma Wine Company
Four Vines blev grundlagt i 1994 af punkrocker, surfer og winemaker Christian Tietje i partnerskab med vennerne Bill Grant og Susan Mahler. Garageprojektet fra Paso Robles bjergtog fra starten både det brede publikum og de kræsne vinkritikere med en serie powerfulde vine. Altid venlige i smagen, ofte dristige i design.
I 2010 blev stafetten givet videre til Derek Benham fra Purple Wine i Sonoma. Tietje forblev dog i en årrække efter salget tilknyttet Four Vines som konsulterende ønolog, og kvaliteten er forblevet i helt særklasse til prisen.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Proptype
Emballage
Allergener
Syreindhold