Domaine Louis Moreau

Type
Land
Distrikt
Producent
Drue
Klassikere
Pris
{{nbHits}} produkter fundet
Galleri Liste

Chablis farve og smag

En Chablis vin er tør og lavet på Chardonnay-druer. Dens smag er karakteriseret ved, at den er både ren, tør og frisk, så man kan sætte sig til bordet med enten gæster til en festlig middag eller blot hygge med kæresten og lidt middagsmad med denne vin. Her får man en hvidvin, der har præcise og rene smagskarakteristika, og dens farve er ligeledes i et kapitel for sig, da den er smuk og gylden, hvilket gør den attraktiv i et glas. Den vil uden tvivl fuldende ens middag.

 

Perfekt til sommeraftener og vinterens retter

En Chablis vin skal helst nydes køligt, men den kan til gengæld nydes hele året rundt. En hvidvin fra Chablis er nemlig perfekt til lange sommeraftener på terrassen foran grillen, hvor aftensmaden rummer en række lette retter, som blandt andet lyst fjerkræ, grillet svinemørbrad, skaldyr eller mild ost. Den passer bestemt også til vinterens retter i form af eksempelvis årstidens fede fiskeretter. Så hvis du skal planlægge en nytårsmenu med kogt torsk eller røget laks, er en vin fra Chablis det helt rette valg til at fuldende middagen.

 

Alle sanser inddrages

En Chablis vin har en frisk aroma, der fuldender oplevelsen, når du nyder den, og sammen med den gode smag, inddrages alle sanserne, når man smager en vin fra Chablis.

 

Tørre, varme somre og lange, kolde vintre

Chablis er en af hvidvinene i superligaen, og det er ikke helt uden grund. Chablis er et relativt lille og isoleret vinområde, som ligger i den nordlige del af Bourgogne. Det er kendetegnet ved at have tørre og varme somre samt lange og kolde vintre, og det er netop de lange og kølige vintre, som er med til at give den helt unikke og friske smag, en vin fra dette vinområde netop er kendt for. Druerne i distriktet Chablis har svært ved at blive fuldt modne, fordi det er et af de mest nordlige i Frankrig, og det er med til at adskille dem markant fra andre hvidvine fra Bourgogne og ligeledes resten af verden. Et kendetegn ved disse hvidvine er, at de altid kun laves på Chardonnay, og de kan desuden kun komme fra Frankrig, hvilket gør deres oprindelse helt unik og særpræget.

 

Fire områder med hver sin drue

Chablis er som sagt placeret i den nordligste yderzone af Bourgogne, og det er opdelt i fire områder, som gør dette distrikt umiddelbart mere gennemskueligt. Der er Petit Chablis, som regnes for den mindst fine af dem alle, hvor vinmarkerne er placeret i Chablis-distriktets randområder. Dette område er kendt for gode vine, som drikkes med det samme, mens de stadig er unge og sprøde. Dernæst finder man Chablis, som er et 3.000 ha stort område, hvor de fleste vine stammer fra. Her er det den enkelte producents ry og renommé, som er vigtigt. Hvis man finder en af de gode, kan man få en stor vinoplevelse med både kompleksitet og fedme. Det viser, at dette kan være en af de bedste hvidvine i Frankrig. Det tredje område er Premier Cru. Her har 747 ha af Chablis en Premier Cru-status med en soleksponering og placering over gennemsnittet. Premier Cru var tidligere en betegnelse for garanti for bedre kvalitet, men det er dog ikke længere givet. Det sidst område er Grand Cru, som er knap 100 ha. Dette er den mest tilregnelige og ligeledes den dyreste i dette distrikt. Her kan vinene ligge mellem 15 og 20 år på grund af det perfekte terroir med en undergrund af limsten og sydvendte skråninger.