Henri de Villamont

Henri de Villamont hører til de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet. I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter. I nyere tid er der investeret seriøse summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau. Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Som resultat rates vinene fra Henri de Villamont tårnhøjt på stribe - helt op til 96 point hos Decanter og Wine Enthusiast!

VALGTE FILTRE: Land: Frankrig Distrikt: Bourgogne Producent: Henri de Villamont
5 produkter fundet