Alkoholfri vin

Type
Land
Distrikt
Producent
Drue
Klassikere
Pris
{{nbHits}} produkter fundet
Galleri Liste

Stort udvalg af alkoholfri vin

Elsker du den himmelske smag af god vin, men foretrækker du at undgå alkohol? Så er vores udvalg af alkoholfrie vine måske noget for dig. Markedet for denne type vin er i vækst, hvilket givetvis hænger sammen med den sundhedsbølge, som er skyllet ind over os danskere. Dog har producenterne en svær opgave i at få alkoholfri vin til at smage som almindelig vin.

Hos Supervin mener vi, at der i nogle alkoholfrie vine er gået for meget på kompromis med smag og kvalitet, og der findes derfor en hel del produkter på markedet, som rent ud sagt ikke er værd at drikke for en sand vinelsker. Vi har derfor gjort os meget umage med at udvælge de varianter, som du finder her på siden med henblik på at give dine smagsløg den samme gode oplevelse, som du kender fra almindelig vin.

 

Fordele ved at vælge en alkoholfri vin 

En alkoholfri vin gør det muligt at nyde sociale sammenkomster og hyggelige stunder uden at drikke alkohol. Det er din mulighed for at undgå at føle dig anderledes eller udenfor, hvad end din årsag er til at vælge det alkoholfrie alternativ. Med alkoholfri vin kan du nemlig alligevel sidde med om bordet med et glas vin i hånden. Det er derfor et oplagt valg for dig, der er gravid, eller dig, der har fravalgt alkohol i din hverdag. Det kan også være et godt alternativ for dig, som af helbredsmæssige årsager ikke kan tåle at drikke alkohol, eller dig, der ønsker at skære ned på dit kalorieindtag i forbindelse med et vægttab.

Vores udvalgte vine indeholder 0-0,5 % alkohol, hvilket er betydeligt mindre end, hvad en almindelig øl eller cider indeholder. Det er derfor det perfekte alternativ til det almindelige glas vin, og du forbliver pinligt ædru hele aftenen. Når du vælger din alkoholfrie vin, skal du gå efter de varianter, som hverken er for tynde eller pjaskede, og hvor du både finder en god syre og en frugtig sødme.

 

Køb din vin online hos Supervin

Hos Supervin kan du købe alkoholfri vin uden at gå på kompromis med smag og kvalitet. Vores varianter af alkoholfri vin kommer nemlig tæt på den smagsoplevelse, du får ved den traditionelle vin. Det er ikke altid nemt at finde den rette vin online, så står du tilbage med nogle spørgsmål, så er du velkommen til at tage kontakt til os. Vores vineksperter står klar til at besvare alle dine spørgsmål og finde den helt rette vin for dig.

Du skal derfor ikke holde dig tilbage med at handle vin online. Som Jyllands største forhandlere af vin, er vi sikre på, at du kan finde vinen for dig i vores brede online udvalg. Bestiller du hos Supervin, så får du hurtig levering lige til din hoveddør - så bliver det ikke meget nemmere at købe god alkoholfri vin.